”At afsløre en morder – forbrydelser, anklageren aldrig glemmer” af Jeanette Wincentz Andersen i samarbejde med Christina Ehrenskjöld

People’s 061023 – 242 sider

Forlagets beskrivelse

Dyk ned i sagerne, anklager Jeanette Wincentz Andersen ikke kan slippe, og få et unikt indblik i hendes tid hos politiet.
Mens den unge mand kæmpede for sit liv på hospitalet, ledte hans svigerfamilie efter ham. “Arbejdet var ikke gjort færdigt”, som en tiltalt i retten fortalte anklager Jeanette Wincentz Andersen. Den sårede mand havde overlevet en kugleregn, som kostede hans hustru livet på Slagelse banegård i 2005. Motivet var ære, for de to elskende havde ikke fået familiens velsignelse. Jeanette Wincentz Andersen skrev danmarkshistorie, da hun fik dømt en hel familie for drabet på den kun 18-årige Ghazala Khan.
Efter 40 år som anklager løfter hun nu sløret for hidtil hemmeligholdte detaljer fra flere store danske efterforskninger. Hun tager læseren med ind i snørklede drabsgåder, får dømt bøssegangstere i en drabssag, hvor liget er væk, og viser, hvordan en unik lydoptagelse bliver det afgørende bevis i en sag om likvidering.
Indtil sin pension var Jeanette Wincentz Andersen tilknyttet efterforskningen af drabet på Emilie Meng. Den eneste sag, Jeanette den dag i dag ville trække i arbejdstøjet for at følge til dørs. For selv hos den mest professionelle anklager kryber nogle forbrydelser ind under huden og bliver der.

Min anmeldelse

”At afsløre en morder – forbrydelser, anklageren aldrig glemmer” er en fantastisk interessant og tankevækkende bog. Politianklager Jeanette Wincentz Andersen giver en særdeles god indsigt i, hvad det vil sige at være anklager. Dels beskriver hun grundigt nogle af de mange sager, hun har været involveret i, og dels beskriver hun på ærlig vis sit privatliv og den opbakning, hun har fået fra sin ægtemand Lars gennem 40 års ægteskab.

Man fornemmer i den grad, hvor dedikeret hun har været, når hun har haft gang i en sag.

Noget, jeg hæftede mig ved, er at Jeanette Wincentz Andersen mener, det var en fejltagelse af de helt store, da Rejseholdet blev nedlagt. Der var så megen viden og ekspertise, der gik tabt i den forbindelse.

Den mest markante sag, Jeanette Wincentz Andersen er kendt for, er æresdrabet i 2005 på Slagelse Banegård på den muslimske unge kvinde Ghazala Khan på kun 18 år. Her lykkedes det for hende at få idømt ni personer i alt 124 års fængsel for drabet. Bl.a. pigens far og mor.

Den sag tror jeg ikke, jeg nogensinde vil glemme.

En anden sag jeg heller ikke glemmer, er sagen om sygeplejersken på Nykøbing Falster Sygehus, der i 2017 blev idømt 12 års fængsel for drabsforsøg på 4 ældre patienter. Jeanette Wincentz Andersen startede som anklager på sagen, men fik den frataget på grund af ballade med Dansk Sygeplejeråds forkvinde.

Bogen omtaler mange andre spektakulæresager, hvor Jeanette Wincentz Andersen har været anklager. Sager som spænder vidt – lige fra en kvinde, der dør, fordi hun er blevet indespærret til en sag om en lejemorder.

Hvis man er til true crime vil jeg på det kraftigste anbefale, at man læser ”At afsløre en morder – forbrydelser, anklageren aldrig glemmer”.