”Ind i Guds rige” af Henriette Rostrup

People’s 060624 – 340 sider

Fra bogens bagside

København sommeren 1915. Ewald Hansen er blevet fyret fra Politiet og arbejder som håndlanger i den københavnske underverden. Han lever kun om natten og er ved at gå til grunde i alkohol og vold. Det eneste, der holder ham oppe, er forholdet til den prostituerede Josefine. Da han en aften finder hendes maltrakterede lig, ved han, at sporene vil pege tilbage på ham selv, for ud over morderen, var han den sidste, der så hende i live.
Helt uventet får han hjælp af kriminalinspektør Neergaard fra Opdagelsespolitiet, som lover Ewald en stilling, hvis han opklarer mordet, og samtidig fungerer som Neergaards spion i byens hårde, kriminelle miljø. Kan Ewald stole på Neergaard? Eller vil han alligevel blive brugt som en bekvem syndebuk?
I sin jagt på morderen får Ewald kontakt til dr. Juhl og Amalie. Snart er de på sporet af et hemmeligt selskab, der trækker tråde helt op til landets politiske top. Jo tættere de kommer på sandheden, jo farligere bliver det for Ewald og dem, han elsker.

Min anmeldelse

”Ind i Guds rige” er 2. bind i Henriette Rostrups krimitrilogi, ”De fortabte”, der foregår under 1. verdenskrig. Første bind hed ”Lad de små børn komme til mig”. Tredje bind i serien er ikke udkommet endnu. Bøgerne skal absolut læses i rækkefølge.

Igen har Henriette Rostrup skrevet en spændende krimi, som samtidig er meget informativ om København i 1915 under 1. verdenskrig. Det var i øvrigt det år, kvinderne fik stemmeret. Det hører man periferisk om.

Ewald Hansen, politibetjenten man lærte at kende i Henriette Rostrups foregående bog, er blevet fyret fra politiet, og hans nuværende tilværelse som håndlanger i et forbrydermiljø er absolut ikke noget at råbe hurra for.

Da han så tilbydes at blive genantaget i politiet, hvis han vil fungere som informant indenfor det miljø, han lever i, slår han til.

Det er yderst barske og modbydelige hændelser Ewald inddrages i under hans hemmelige efterforskning. Bedre bliver det ikke, da det viser sig, da han kommer på sporet af et hemmeligt selskab – nærmest en loge -, som står for seksuelle arrangementer, hvor selskabets medlemmer misbruger unge kvinder og mindreårige piger.

Der indgår mange interessante og velbeskrevnepersoner i handlingen. Ewald kommer man rigtig godt ind i hovedet på, og hans følelser overfor journalisten Amalie håber og tror man unægteligt vil føre noget mere med sig. Amalie lærte man også at kende i 1. bind ”Lad de små børn komme til mig”

At flere politifolk er så brutale, som de beskrives i bogen, er sikkert korrekt. Uden at vide det skyldes det nok, at der i 1915 ikke forelå bestemmelser, der – som i dag – nøje beskrev, hvilke beføjelser en betjent havde.

Der er en særdeles fin beskrivelse af København anno 1915 med automobiler og sporvogne. Man kommer rundt i mange forskellige miljøer især i de snuskede og lumske.

Vel vidende at der mangler en bog i trilogien, synes jeg ikke så godt om bogens afslutning som på mig ikke virker realistisk. Dette kritikpunkt til trods, synes jeg rigtig godt om bogen, som er særdeles spændende. Der sker noget hele tiden, og så er den desuden også meget informativ.