”Sort is” af Yrsa Sigurdardóttir

Lindhardt og Ringhof 170323 – 410 sider

Forlagets beskrivelse

”Sort is” er først bind i serien om efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn.

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.

Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.

Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten.

I ”Sort is” lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

Min anmeldelse

Min kone Marie og jeg var sidst i maj/først i juni på en uges tur til Island. Vi havde det dejligste vejr med masser af sol og kun lidt regn. Kolde mørke vinteraftner med sne oplevede vi selvsagt ikke. Til gengæld var vi rundt på meget afsidesliggende steder med store og små gårde i øde landskaber.

Jeg kan derfor uhyre let forstille mig de velbeskrevne steder i ”Kold is”.

Politigården i Reykjavik behøver jeg ikke at forestille mig, for den gik vi forbi et par gange.

Det meste af handlingen foregår på gerningsstedet, som er en luksusejendom – en renoveret gård med nye tilbygninger.

”Sort is” er en kanonspændende bog. Jeg synes virkelig godt om dens opbygning. Omtrent hvert andet kapitel har overskriften ”Tidligere”, hvilket betyder, at man som læser får beskrevet det, der gik forud for de grufulde drab, der sker.

De øvrige kapitler har ugedage som overskrift. Her beskrives, hvordan politiet efterforsker sagen.

Det er temmelig barsk, at man følger drabsofrene op til drabene, når man ved, de vil blive myrdet.

Ofrene er et velhavende forældrepar, deres to døtre – teenagepigen Íris og den mindreårige Gígja samt en ung pige i huset. Det er den unge au pair-pige, Sóldis’ synsvinkel, man ser handlingen fra i kapitlerne ”Tidligere”.

Beskrivelserne af ofrene er fremragende.

Også den mandlige betjent Týr og den kvindelige betjent Karó samt den kvindelige retsmediciner Idunn er suverænt godt beskrevet. Det er Týrs synsvinkel, man ser handlingen fra.

Efterhånden som handlingen skrider frem, opstår der en lang række uhyggelige situationer.

Forskellige teorier fremkommer om, hvad der er sket; men hvad er op, og hvad er ned på det hele? Det får man en god og troværdig forklaring på til sidst.

Måske bogen hist og her godt kunne være strammet lidt op.