Lotte Petri har indtil nu skrevet 3 spændingsromaner. “Den 5. plage” er hendes debut.
Bogen er en meget flot og spændende debut. Læsningen glider let, da bogen også sprogligt set er i orden.
Bogens temaer er højaktuelle. Terrorisme og fanatisme og bakteriologisk krigsførelse med deraf følgende smittefarer.
Også medicinalindustriens forsøg og markedsføring er et tema i bogen.
Et mere hverdagsagtigt men ikke uvæsentligt tema er hustrumishandling.
Der er også lidt “tøseroman” i bogen med, hvad det indebærer af forelskelse, kærestesorg og utroskab.
Hvad personbeskrivelserne angår, kommer man godt ind under huden på bogens to hovedpersoner Selma og Lisa, og beskrivelserne af dem er bestemt troværdige. Om kærlighed kan gøre en så blind, som Selma – den højtuddannede læge og leder – bliver det i forholdet til kæresten Kim, er jeg trods alt lidt tvivlede overfor.
I bogen møder man mange forskellige mennesketyper. Der er alt fra gennemsympatiske mennesker til det stik modsatte, men fælles for dem er, er det er godt beskrevet.
Bogens beskrivelser af det, der foregår, når en bakteriologisk terrortrussel for alvor er over en storby – her København – er er tankevækkende. Den smittefare effekten af en bakteriologis terrorhandling vil få, får uvægerligt en til at tænke på det, man netop nu ser i medierne om ebolaudbruddet i Afrika.
Måden. bogen beskriver imødegåelsen af truslen på. virker også sandsynlig. Her må Lotte Petri have foretaget en meget grundig research, hvilket i det hele taget gør sig gældende mange steder i bogen.
Bogen bringer læseren rundt i mange forskellige miljøer
Bogens handling er bygget op i to parallelle forløb. Terrortruslen som det ene og hustrumishandlingen som det andet. Jeg synes, at terrortrussels-temaet godt kunne have været være mere ”barberet ind til benet”. Man kan godt køre noget træt i alle beskrivelserne.
Til gengæld er temaet med hustrumishandling mere intenst spændende.
Jeg har læst 2 af Lotte Petris bøger. Det er denne bog og ”Sort død”. Begge har haft bakteriologisk terror som et meget væsentligt tema. Det samme har ”Vand til blod”.
Måske Lotte Petri skulle overveje at skifte tema. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl, at Lotte Petri vil kunne skrive endog særdeles spændende bøger med andre temaer.
4 krimihjerter ud af 5
Schønberg 2014 – 415 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO