”Araberen der var hvid som sne” af Christian Frost

Peoples’ Press.dk/ 2015 – 682 sider

Forlagets beskrivelse

Søndag den 5. juli 2015 rammer et terrorangreb Københavns Lufthavn, da bevæbnede mænd angriber den fyldte afgangshal på årets første store rejsedag og dræber i hundredvis af uskyldige, inden de forsvinder sporløst.

Angrebet bliver starten på et politisk kaos, da der er udskrevet folketingsvalg blot få uger forinden, og det fremmedfjendtlige parti Nyt Danmark stormer pludselig frem i meningsmålingerne. Erik Otto Falster og hans makker Lars Hede fra Drabsafdelingen bliver koblet på efterforskningen og står snart med en sag, hvor intet er, som de tror. Sporene peger i vidt forskellige retninger: fra en islamistisk terrorbevægelse til nazisternes kunsttyverier under Anden Verdenskrig, over en mystisk kvindelig seriemorder med arabisk baggrund fra Berlin, til den svenske efterretningstjeneste og helt ind i regeringskontorerne på Christiansborg.

Snart opdager Falster og Hede, at de befinder sig i orkanens øje, og at stærke kræfter gør, hvad de kan, for at tvinge efterforskningen i en bestemt retning. Da makkerparret alligevel vælger at fortsætte, får det fatale konsekvenser.

Anmeldelse

En spændingsbog på 682 sider er bestemt ikke hverdagskost. Det kræver i høj grad noget af en forfatter at kunne skrive en bog, der fænger over så mange sider. Jeg synes til fulde at Christian Frost lever op til dette krav.

Selv om bogen er lang, er den ikke på nogen måde en sejtrækker. Scenarierne skifter hele tiden, og det gør læsningen meget afvekslende. De forskellige scenarier får god plads og bliver til ”historier i historien”.

Og der er mange ”historier”. Der er den om terroraktionen i Københavns lufthavn, der er en om en indvandrerkvinde, der er en om en nynazistisk gruppe, der er en om ”gamle nazister”, der er en om politik med hovedvægten lagt det meget aktuelle om flygtninge- og indvandrersituationen, der er en om politiske intriger, der er en saftig sexhistorie, ja og flere andre. Sidst men ikke mindst hovedhistorien om efterforskningen af terroraktionen.

Når der skiftes mellem de forskellige scenarier sker det meget ofte et sted, hvor spændingen er på det højeste, hvilket næsten tvinger læseren til at læse videre, så man kan hurtigt kan komme tilbage og få en form for forløsning.

Alle ”historierne” er med til at skabe en helstøbt og spændende roman.

Bogens personer er for så vidt troværdige, men ind imellem møder man også typer, som virker noget karikere [JF1] de og unuancerede. Det gælder især personer tilknyttet den lille danske nynazistiske gruppe[JF2] og nogle radikaliserede muslimer. Også et par efterretningschefer virker lidt urealistiske.

Igen har vi en bog, hvor der ikke er det bedste samarbejde mellem det ”almindelige” politi og efterretningstjenesterne.

Bogener særdeles spændende og rummer megen realisme[JF3] og troværdige personer, men [JF4] da der er taleom en spændingsroman, er der også en del i handlingen, som efter min mening ikke helt beskriver virkelighedens verden. Det accepterer jeg fuldt ud i bøger af denne type.

5 krimihjerter ud af 5