”Midnatssol” af Jo Nesbø

Modtryk 2015 – 226 side

Forlagets beskrivelse

En mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig noget andet. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan. Hans chef, Fiskeren, er ikke tilfreds.
Pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at gå hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. En ulåst kirke bliver hans natlogi. Han bliver vækket af en dreng og møder hans smukke mor.
MIDNATSSOL foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro.

Anmeldelse

”Midnatssol” er foruden være en meget spændende krimi også en meget smuk kærlighedshistorie. Historien foregår langt oppe i Nordnorge på den årstid, hvor midnatssolen skinner over et barsk landskab, som Jo Nesbø gør en del ud af at beskrive.

I dette område hersker der en helt anden form for kristendom end i det øvrige Norge – en langt mere streng og krævende tro, som prædikes af lægprædikanter.

Temaet om tro fylder en del i bogen, men er samtidig med til at give forklaringer på, hvorfor livet er, som det er i det ret så fjerntliggende område af Norge, og hvorfor folk her agerer, som de gør.

Hovedpersonen, den kriminelle Jon Hansen er i Oslo-gangsterkongen, Fiskerens sold. Han er tiltænkt jobbet som den, der skal likvidere dem, som Fiskeren mener skal skaffes af vejen. Imidlertid er Jons psyke ikke til at være morder, og så opstår der problemer, som afstedkommer Jons flugt til Nordnorge.

Jon beskrives på allerbedste måde. Man kommer virkelig ”ind i manden”, og man føler i den grad med ham. Der er tale om en mand, som på en gang er svag og stærk, og selv om han er forbryder har han også mange gode egenskaber.

I Nordnorge møder Jon en kvinde, Lea, som han forelsker sig dybt i, men det er en forelskelse, som på flere planer ikke er problemfri.

I lighed med den gode beskrivelse af Jon, er også beskrivelserne af bogens øvrige personer gode og troværdige. Man møder mange forskellige typer: den kærlige, den stærkt troende, hustrumishandleren, den beregnende, den modbydelige, den markante, det uskyldige barn m. fl.

Det kriminelle aspekt i bogen er meget spændende og troværdigt beskrevet. Her er ikke tale om intens efterforskning af den simple grunde, der ikke medvirker politifolk. Der er bestemt dramatik; men det er på det helt realistiske plan.

Selv om bogen kun er på 226 sider, er det ikke en bog, man bare lige ”skøjter” hen over, da den adskillige steder rummer indhold, som kræver nogen ”tankevirksomhed.”

Som et lille kuriosum kan til slut nævnes, at det i særdeleshed ulækre skjulested, som Jo Nesbø beskriver i sin bog ”Headhunterne” har sit lige i ”Midnatssol”.

5 krimihjerter af 5