”En anden tid” af Søren Lassen

Forlagets beskrivelse

Næsten 30 år efter at Mark Persson – officer i Søværnet og forbindelsesofficer til NATO – er død, kontaktes sønnen Kent af en amerikansk bank. En bankboks i farens navn har stået urørt i mange år og overgår nu til boet. Ingen i familien har haft kendskab til boksen, og da Kent åbner den og finder en mindre formue i kontanter samt et gammelt fotografi, hober spørgsmålene sig op. Svarene fører ham på sporet af biologiske og kemiske masseødelæggelsesvåben, der måske blev oplagret på Thulebasen i begyndelsen af 1960’erne. Og også af farens rolle i sagen, dengang tiden var en anden, og ikke alt tålte dagens lys. “En anden tid” var forlæg for Søren Kragh-Jacobsens film “Det som ingen ved”, og bogen blev belønnet med Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom

Bogens alt overskyggende tema er ”Den kolde krig”. Jeg synes, bogen er mere oplysende og interessant, end den er egentlig spændende.

Gennem hovedpersonen Kent Perssons research i 1999 for at finde ud af hans afdøde fars fortid som officer i Søværnet i 60’erne, kommer man om ad, dels hvad USA, dels også hvad Danmark ifølge Søren Lassen foretog sig under den ”Den kolde krig” for at sikre sig mod fjenden.

Hvorvidt disse foranstaltninger bygger på facts, skal være usagt, men faktum er i hvert fald, at der i 60’erne foregik et og andet på Thulebasen i Grønland bl.a. et flystyrt, hvor flyveren var lastet med brintbomber.

Om der så også har været oplagring af biologiske våben i Thule, må stå hen de uvisse.

Uanset hvad, hører man i bogen, hvordan både de amerikanske og de danske efterretningsvæsener gør alt for at skjule, hvad der skete under ”Den kolde krig”, når det handlede om de meget tvivlsomme operationer, de foretog sig. Her tror jeg, forfatteren beskriver virkeligheden. Fra tid til anden afsløres mere eller mindre flatterende hændelser inden for efterretningsarbejdet, især når det drejer sig om stormagterne.

Selv om hovedpersonen Kent Persson i bestræbelserne for at finde ud af noget om faren, må aflægge besøg hos mere eller mindre sympatiske personer, er der ikke nogethelt over ham. Snarere tværtimod. Han må nærmere betegnes som ”den bløde mand”.

Han opnår, efterhånden som bogen skrider frem, at blive klog på, hvad faren har været igennem under den kolde krig, hvilket i den grad har været særdeles barskt og ubehageligt.

Bogen beskriver også Kent Perssons familieliv med en fraskilt kone og et par tvillingedøtre. Ligeledes hører man om hans forhold til sin mor, der som følge af hans undersøgelser også får rippet op i sin og sin mands fortid. En fortid, som moren i hvert fald ud ad til ”har glemt”.

Researchen foregår også en del i USA og her indleder Kent Person et kærlighedsforhold til en kvinde, som han kender fra hendes studieophold i Danmark.

Selv om meget falder på plads til slut i bogen, vil jeg alligevel betegne slutningen som åben.

En interessant bog, men for lidt decideret spænding efter min mening.

3 krimihjerter af 5

Peoples Press 2015 – 352 sider

Reklame

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som Lyd- og Ebog hos MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...