”Brudekjolen” af Pierre Lemaitre.

Lindhardt og Ringhof 2016 – 302 sider

Hvis man ikke har læst franske krimier før vil det være en rigtig god ide at læse de fremragende krimier, Pierre Lemaitre har skrevet. Det drejer sig om ”Iréne”, ”Alex” og ”Camille”, som udgør en serie. Desuden er der ”Rosy og John”, som en ”standing alone”. Fælles for alle fire krimier er, at de har den halvanden meter høje efterforsker Camille Verhoeven i hovedrollen.

Forlagets beskrivelse

BRUDEKJOLEN er en nervepirrende psykologisk krimi af bestsellerforfatteren Pierre Lemaitre.

Sophie tror, hun er ved at blive sindssyg. Hun har blackouts og er forvirret og glemsom. Hun er hovedmistænkt for drab og, hun er på flugt. I virkeligheden har hun ingen anelse om, at hun er offer for en djævelsk plan.

Sophie Auverney var engang gift og lykkelig og havde en velfungerende karriere. Nu arbejder hun som barnepige for en velhavende familie i Paris. En morgen finder hun den 6-årige Léo død i sin seng. Kvalt med et af hendes snørebånd. Hun kan intet huske, men hun ved, at hun nu er hovedmistænkt for drab. Hun planlægger sin flugt, hun vil ændre sit navn, sit liv, finde en ny mand, men hun kan ikke løbe fra hverken sin fortid eller skæbne. Nogen er hele tiden et skridt foran.

Pierre Lemaitre formår med BRUDEKJOLEN endnu engang at overraske læseren. Fuld af uhygge, twists og uforudsigelighed.

BRUDEKJOLEN er ikke en del af en serie og kan læses uafhængigt af Lemaitres andre krimier.

Anmeldelse

”Brudekjolen” er Pierre Lemaitres femte krimi, der er udgivet i Danmark. Det er enutrolig spændende, men også en noget anderledes en af slagsen.

Eksempelvis spiller politiet overhovedet ikke nogen rolle. Ligeledes er der forholdsvis få personer med i handlingen, men det betyder intet for spændingsniveauet.

”Brudekjolen” er bygget på den måde, at man i første del af følger Sophie, som til sin store skræk finder ud af, at huntilsyneladende foretager sig handlinger, som hun ikke kan huske noget af, og som hun ikke selv har kontrol over. Bogenshandling ses udelukkende fra Sophies synsvinkel.

Skildringen af den fortvivlede Sophie er præcis og god, og man føler virkelig med hende, mens hun er på flugt for et drab, hun ikke har begået.

Det viser sig, at nogen på den mest grufulde måde stalker hende. Her er der ikke tale om en stalker, der ”bare følger efter”. Her er det en stalker, der tager kontrol.

Efter at man har fulgt handlingen fra Sophies synsvinkel, følger man den nu fra stalkerens synsvinkel. Hvor man havde den dybeste medfølelse med Sophie, væmmes i den grad over de planer stalkeren har med hende.

Beskrivelsen af stalkeren er også uhyggelig god.

I sidste del af bogen krydses de to hovedpersoners synsvinkler, og spændingen intensiveres voldsomt.

De to hovedpersoner færdes i mange forskellige miljøer, som der også er gode beskrivelser af.

Pierre Lemaitre mestrer virkelig af skildre menneskesindets krinkelkroge.

Efter endt læsning har man helt styr på, hvorfor stalkeren har handlet, som han har gjort.

5 krimihjerter ud af 5