“Min mund er lukket” – af Eva Maria Fredensborg

Fra bogens bagside

“Min mund er lukket” er en fortsættelse af Eva Maria Fredensborgs første krimi, “Én gang morder”, men de to bøger kan læses uafhængigt af hinanden. Var det ensomhed, der drev en kvindelig oversætter til at tage sit eget liv, eller var der bogstavelig talt nogen, der førte hendes hånd? En besynderlig post-it på køleskabet, en genbo, der kommer på besøg tidligt om morgenen, og et armbånd, der slet ikke passer til kittelkjolen og de afklippede gummistøvler. Den sociologistuderende Asta Qvist, der som et led i sin uddannelse er i ”praktik” hos politiet, er overbevist om, at Hannah Lundgreen ikke begik selvmord, og da profileren Robert Strand, som er hovedperson i ”Én gang morder” bliver koblet på sagen, viser det sig, at Asta har haft god grund til at tvivle på politiets konklusioner.

Min anmeldelse

Krimiintrigen i bogen er ganske glimrende og spændende. Politiefterforskningen med afhøringer, møder og aktioner i marken er realistisk. Personerne troværdige.

Bogen må karakteriseres som en psykologisk krimi, og det psykologiske i bogen er bestemt i orden.

Det fremgår også af bogen, at Eva Maria Fredensborg har foretaget en meget grundig research og det lige fra det lægevidenskabelige område til, hvorvidt en bil er udstyret med gps til sporing, hvis den bliver stjålet.

Miljøbeskrivelserne er udmærkede, for så vidt burde min anmeldelse være positiv hele vejen igennem. Det er den imidlertid ikke.

Årsagen hertil er, at den realistiske politiefterforskning er sat i en forkert ramme, idet efterforskningen foregår i NEC regi. NEC = National Efterforsknings Center er ikke involveret i den slags efterforskning, der foregår i denne bog.

Ligeledes er det helt urealistisk, at den sociologistuderende Asta Quist vil kunne deltage så aktiv i en efterforskning, som hun gør.

Ydermere skal hun som et led i sit ophold hos politiet i en periode kunne afdække hvor meget viden, hun kan frembringe om de indbyrdes relationer i efterforskningsgruppen ved hjælp af henholdsvis tale og tavshed. Og i den periode, hvor bogens efterforskning foregår, er hun i den fase, hvor hun ikke skal sige noget, hvilket refererer til bogens titel ”Min mund er lukket”.

Eva Maria Fredensborg påpeger selv i bogens efterskrift, at hun har tilladt sig ovennævnte digteriske friheder, mens jeg personligt foretrækker, at krimier foregår i et realistisk miljø.

Selvfølgelig giver det faktum, at Asta Quist ”skal holde munden lukket” under en efterforskning bogen et psykologisk aspekt, men jeg synes, det virker noget påklistret, hvilket også gør sig gældende flere steder i Asta Quists gøren og laden i øvrigt.

Nogle af de indre konflikter hun har, kunne godt være tillagt en kvindelig efterforsker.

Velvidende at andre læsere måske vil se stort på bogens digteriske friheder, ender jeg med 3 krimihjerter, som let kunne have givet et mere, hvis alle fakta havde været i orden.

3 krimihjerter af 5