”Terroristen fra Nørrebro” af Louise Dalsgaard, Natascha Rée Mikkelsen og Mette Albæk

Politikens forlag 2019 – 239 sider

Min anmeldelse

14. februar 2015 skete Danmarkshistoriens hidtilalvorligste terrorangreb. Det var, da Omar el-Husseins beskød og dræbte filmmanden Finn Nørgaard ved kulturhusetKrudttøndeni København for senere på aftenen ved Den jødiske Synagogeat skyde vagtmanden ved Synagogen, Dan Utzan samt såre 6 politifolk.

Bogen giver et meget interessant og også spændende indblik i jagten på Omar el-Hussein.

Ind imellem er det så godt beskrevet, at man, når man tænker tilbage på, hvad man dengang så om jagten i TV, tydeligt ser for sig alt det forfærdelige, der skete den 14. februar.

Bogen fortæller om de teorier, der giver baggrunden for Omar el-Husseins handlinger. Hans oprindelige hensigt havde været at dræbe den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks, men omstændighederne gjorde, at offeret blev Finn Nørgaard.

Ingen er i tvivl om, at Omar el-Husseins opvækst i indvandrerområder og bandemiljøer har været med til at gøre ham til den, han blev til – først som dybt kriminel og siden som terrorist.

Han havde i flere omgange også siddet i fængsel.

30. januar var han pludselig blevet løsladt fra Politigårdens Fængsel i København, hvor han havde siddet varetægtsfængslet sigtet for grov vold. Han havde fået en dom på 2 års fængsel i Byretten. Sagen var blevet anket, og da der ville gå langt tid, før sagen kunne komme for Landsretten, blev han løsladt.

Der hersker ingen tvivl om, at han under varetægtsfængslingen blev mere og mere radikaliseret, så da han kom ud af fængslet, er der klart belæg for påstanden om, at han straks gik i gang med planlægningen af og effektueringen afaktionen ved Krudttønden.

Der har efter terrorhandlingen været rettet kritik mod forskellige myndigheder for ikke at have været nok opmærksom på de radikaliserende påvirkninger, Omar-el Hussein havde været udsat for i fængslet.

Ligeledes har der også været rettet meget kritik mod selve efterforskningen umiddelbart efter drabene ved både Krudttøndenog Synagogen.

Kritikken til trods lykkedes det politiet via overvågningskameraer at opspore Omar-el Hussein. Efter at han også havde skudt mod politiet, blev han selv skudt og dræbt. Det skete godt 13 timer efter at Finn Nørgaard blev dræbt.

Ud over hvad der skete i forbindelse med selve terrorhandlingen beskriver bogen også fanatiske mellemøstlige terroropildnende muslimske organisationer, der både direkte og indirekte har været med til at præge Omar el-Hussein.

Det, som jeg finder mest interessant i bogen, er selve beskrivelsen af, hvad der skete den 14. februar 2015. Det er skildret troværdigt, levende og dramatisk.

Jeg er ikke tvivl om, at myndighederne på den hårde måde har taget ved lære af fejldispositionerne i forbindelsemedterrorhandlingen den 14. februar 2015.

Fx så man hvordan terrorberedskabettog affære med udførelse af en aktion i september 2018, hvor dele af Danmark i flere timer var lukket ned pga. af terrorfrygt.

Her i slutningen af februar 2019 ser man, at PET har styrket bevogtningen af både af justitsministerens og integrationsministerens bolig.

4 krimihjerter af 5