”Pigerne i Strandhøjen” af Jakob Knudsen

People’sPress 2019 – 350 sider

Fra bogens bagside:

Da man i en strandhøj på Læsø finder de mumificerede lig af to kvinder, bliver politiinspektør Swane bedt om at kaste et blik på sagen. Han er dog knap ankommet til øen, før et nyt dødsfald påkalder sig hans opmærksomhed: Helga – øens selvudnævnte heks – bliver fundet hængende fra hanebjælken i sit hjem.

Alt peger på umiddelbart på selvmord, men der er flere ting, Swane ikke kan få til at stemme, og snart viser det sig også, at Helga har haft en særlig interesse for netop området omkring strandhøjen. Blandt andet har hun lagt et stærkt pres på et multinationalt selskab for at forhindre dem i at bore efter gas på stedet.

Swanes efterforskning fører ham ind i en broget kreds omkring strandhøjens velhavende ejer. Alle er de mere eller mindre excentriske eller har stærke særinteresser, og alle viser de sig at have haft en relation til Helga. Men hvem har været ven og hvem fjende? Hvad gemmer der sig bag Helgas voldsomme interesse for området? Og hvordan er de to kvinder endt i strandhøjen?

Min anmeldelse:

Som der står på bagsiden af bogen består persongalleriet af nogle personer, som er mere eller mindre excentriske: en 18-årig ung fyr, som uden egentlig skolegang på visse områder nærmest er et geni, adskillige kvinder som tilhører en heksekult, en kunstner med en meget spektakulær opfattelse af, hvad kunst er, og en noget anderledes jægersoldat.

Desuden har bogen personer, der har en kriminel tilgang til livet, og andre for hvem rigdom og velstand spiller en stor rolle. Ja, og så er der selvfølgelig også de forholdsvis almindelige mennesker. Så det er et meget broget mylder af forskelligartede personer, man møder.

Alle er velbeskrevne. Også beskrivelserne af Læsø er fine.

Hovedpersonen er politiinspektør Kristian Swane, som er leder af Rigspolitiets Drabstaskforce. Jeg synes, det er helt OK, at Jakob Knudsen opfinder en sådan enhed, som er et slags Rejsehold, der tager rundt og hjælper det lokale politi med drabssager.

Ingen tvivl om, at Jakob Knudsen er en velskrivende forfatter, men jeg synes, han vil alt for meget i denne krimi. Her er rigtig meget om arkæologi, noget om naturgasreserver på Læsø, noget om heksekunst, noget om kunst, noget om militærets camouflageudstyr m.m.

Da Jakob Knudsen ikke springer over, hvor gærdet er lavest, er der en meget grundig beskrivelse af ovennævnte emner. Noget af det var for mig lidt trættende læsning i længden.

Jeg tror, at Jakob Knudsen skulle have undladt nogle af emnerne. Det kunne have skabt en mere koncentreret spænding.

Selv om jeg denne gang er lidt kritisk over for en Jakob Knudsen-krimi, skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg vil se frem til hans næste bog.

3 krimihjerter af 5