”Byen ved Volga” af Lotte og Søren Hammer

Harper CollinsNordic 2021 – 293 sider

Min anmeldelse

”Byen ved Volga” er en historisk spændingsroman og er ind til nu den fjerde i serien ”Venner og fjender”, der foregår i årene 1939 – 45. Den handler om sydslesvigeren Peter Weissel, der under 2. verdenskrig gør tjeneste i den tyske hær.

De tre foregående bøgerer ”Vejen til Warszawa”, ”Kobberslottet” og ”Gaden uden navn”.

Bøgerne skal absolut læses i rækkefølge.

I starten af 2. verdenskrig er Peter tilknyttet SS, men nu gør han tjeneste som almindelig soldat i den tyske værnemagt, da han er smidt ud af SS, fordi han var imod jødeforfølgelsen, som SS var en stor del af.

”Byen ved Volga” fortæller på forfærdende vis, hvor grufuld krig er, idet en stor del af handlingen foregår især i området omkring Stalingrad, hvor tyskerne med alle til rådighed stående midler forsøgte at nedkæmpe de forsvarende russere, så vejen til Moskva lå åben.

Selvfølgelig forsvarede russerne sig på voldsomste vis, så både russere og tyskere led store tab.

Dette ragnarok befinder Peter Weissel sig i, da hans kompagni sendes til Stalingrad. På egen krop mærker han krigens gru. Han føler ikke, at han længere kan kæmpe for tyskerne, som jo har udryddelsen af jøder på programmet. Han skifter side i al hemmelighed, og i samarbejde med russerne går han nu i gang med at skaffe overordnede og højtstående tyske officerer af vejen.

Nu opstår der den ene højspændtesituation efter den anden.

Peters dræbermission lykkes for ham. Han dræber uden at få dårlig samvittighed, men missionerne er ikke altid lige nemme at udføre, da russerne ikke alle sammen er lige lette at ”danse med”.

Både den hårde og den bløde Peter er godt beskrevet. Han møder også kærligheden i form af russiske Lidiya Snopova, som også fremstår tydeligt. Peter har ingen problemer med kærlighedsforholdet, da han tror, at hans elskede, jødiske Kassandra – som man kender fra de foregående bøger – er død i en udryddelseslejr.

Bogens øvrige personer kommer man ikke så meget ind i hovedet på, men beskrivelsen af deres handlinger gør, at man sagtens kan forstille sig personerne.

De steder, hvor handlingen foregår, beskrives virkelig godt. Man er slet ikke i tvivl om, hvordan der ser ud, der hvor krigen raser. Det gælder både, når det handler ombeskrivelserne af krigshandlinger samt de indblik, man får af alle de forfærdeligheder civilbefolkningen i et krigsområde udsættes for.

Selv om bogen giver et grufuldt indtryk af, hvad det vil sige at være i krig, synes jeg, at Peter – selv om han ind imellem er lidt naiv – skildres lidt for meget som en helt og udfører lidt for spektakulære handlinger.

Selvfølgelig skal jeg læse den næste bog i serien om Peter Weissel. Jeg er spændt på, hvad der sker ham, men jeg har mine anelser.

4 krimihjerter af 5