“X måder at dø på” af Stefan Ahnhem

Lindhardt og Ringhof 2020 – 413 sider

Min anmeldelse

“X måder at dø på” tager tråden op, hvor forgængeren “Motiv X” sluttede. I Stefan Ahnhems femte bog om efterforskeren Fabian Risk ved Helsingborg Politi, følger vi hans og kollegernes bestræbelser på at finde gerningsmanden til en række meget spektakulære drab. Drabsmanden slår terning om, hvilke helt tilfældigeofre, han vil slå ihjel og med hvilket våben.

Samtidig med denne officielle efterforskning forsøger Fabian Risk også at finde beviser på, at hans politikollega, kriminalteknikeren Ingvar Molander har dræbt en fælles kollega Hugo Elvin.

Gennem de to efterforskninger kommer man om ad mange interessante og velbeskrevne personer.

I særdeleshed kommer man til at kende Fabian Risk godt. Man følger hans op- og nedture. Egentlig mest hans nedture, bl.a. fordi hans søn Theodor sidder varetægtsfængslet i Helsingør på grund af sit kendskab til et drab, og fordi Fabians datter Mathilda går lidt sine egne veje og sværmer for det lidt overtroiske, og endelig fordi Fabian og hans kone Sonja forsøger at genetablere deres ægteskab på grund af hans forsømmelser af familielivet og hendes utroskab.

Interessant er det også at mærke spændingerne mellem Fabian og den drabsmistænkte Ingvar Molander, som man derved får en god karakteristik af.

“Terningemanden” er også velkarakteriseret. Det er en temmelig barsk omgang at følge, når han kaster terningerne, der bestemmer, hvem han skal vælge som sine ofre, og hvordan han skal dræbe dem.

Terningerne bestemmer på et tidspunkt, at han skal finde sine næste ofre i København nærmere bestemt i Tivoli. Derved præsenteres man også for den utiltalende og usympatiske chefpolitiinspektør Kim Sleizner ved Københavns Politi.

Stefan Ahnhem beskriver fint de forskellige steder og miljøer, der indgår i handlingen. Jeg værdsætter højt, at han beskriver eksisterende steder præcis, som de er, og hvis man kender stederne, er det som at køre en indre film, når personerne færdes her.

”X måder at dø på” er til tider barsk og brutal i sine beskrivelser, men man kan jo ikke forvente andet, når der er tale om en seriemorder, der er på spil.

Bogen berører mange forskellige temaer. I flæng kan nævnes: Ægteskabelige problemer, forældre/børn, forholdet mellem kolleger, frygt, magt, svigt, m.m.

Det er da nok muligt, at nogle af handlingselementerne ind imellem ikke er helt realistiske, men i og med de er bygget ind i en god kontekst, hvor bl.a. det psykologiske spiller ind, betyder det ikke noget for mig. Desuden er det særdeles spændingsskabende, og det er jo det, der blandt andet er den medvirkende faktor til, at jeg læser krimier.

I lighed med Stefan Ahnhems andre bøger følte jeg mig utrolig godt underholdt, da jeg læste ”X måder at dø på”.

Fra pålidelig kilde ved jeg, at Fabian Risk også er på banen i Stefan Ahnhems næste og dermed sjette krimi. Den vil jeg glæde mig meget til.

5 krimihjerter af 5