“Geiger” af Gustaf Skördeman

Hr Ferdinand 2020 – 425 sider

Min anmeldelse

Ægteparret Agneta og Stellan Broman – hun er midt i 60’erne, og han er godt 80 – har passet deres børnebørn. Børnene er lige blevet afhentet, da Agneta modtager et telefonopkald, hvor der blot bliver sagt “Geiger”. Uden tøven henter hun en pistol med lyddæmper, går ind i stuen og skyder sin ægtefælle gennem hovedet, hvorefter hun hastigt forlader hjemmet.

Detteer starten på et drama af dimensioner.

En intens efterforskning sættes nu i gang. Offentligheden følger intenst med, idet Stellan for år tilbage var den mest kendte TV-personlighed i Sverige.

Efterforskningen lægges i hænderne på den kompetente efterforsker Anna, men det er i særdeleshed hendes veninde, efterforskeren Sara, man følger, selv om hun ikke officielt er tilknyttet Annas team. Grunden til, at Anna uofficielt inddrages i efterforskningen er, at Sara har kendt familien Broman fra barndommen af, idet Saras mor Jane var rengøringskone hos familien. Dette kendskab vil kunne udnyttes i efterforskningen.

Man følger nu drabsefterforskningen. Samtidig med at Sara hjælper Anna, følger man også Sara, når hun beskæftiger sig med sit sædvanlige arbejdsområde, som er at afsløre mænd, som opsøger prostituerede, og medvirke til de bliver straffet- almindeligvis med bøde. Købesex er forbudt i Sverige. Hun kan være en barsk dame, når hun anholder en sexkunde. Nogle gange udsætter hun rent faktisk de anholdte for vold.

Det er interessant læsning at følge Saras ageren og ikke mindst tanker og ytringer om, hvordan hun føler, at i særdeleshed kvinder fra udlandet lider under svenske mænds trang til købesex.

En anden alvorlig problematik, Sara og Anna i høj grad også kommer ind på i forbindelse med drabet på Stellan, er sex med mindreårige piger.

Selve efterforskningen af drabet på Stellan og forsøget på at finde Agneta, som i parentes bemærket ingen ved er morderen, er yderst spændende.

Efterforskningen trækker spor tilbage til Den kolde Krig og også til den terror, som har med Mellemøsten at gøre.

Personerne er velkarakteriserede.

Man kommer godt ind i Saras privatliv med ægtemand og to teenagebørn.

Jeg synes, ”Geiger” er en spændende bog med meget interessante temaer, men jeg synes, det er temmelig indvikletat få helt styr på drabsefterforskningen. Det gælder især, når Säpo og tysk efterretningsvæsen kommer ind over. Måske er handlingen heller ikke alle steder helt realistisk.

”Geiger” er første del af en planlagt trilogi, og selvfølgelig skal jeg læse nr. 2, når den udkommer, for noget tyder på, at Gustav Skördeman bliver en ny, spændende svensk krimiforfatter.

4 krimihjerter af 5