”Styx” af Faber & Pedersen

Politikens forlag 190326 – 407 sider

Fra bogens bagside

To medlemmer af Nørrebro-banden Loyal to Familia findes inden for et døgn dræbt to forskellige steder i København. Begge mænd er skudt én gang i øjet og to gange i brystet, og meget tyder på, at bandekrigen er blusset op igen. Signe Kristiansen sættes i spidsen for sagen, men sporene er få og peger i ulogiske retninger. 
Kort efter lykkes det seriemorderen Peter Rolf at stikke af fra en fangetransport. Rolf, der er dømt til forvaring på ubestemt tid for drabene på mindst tre kvinder, har et udtalt had til Signe og til Martin Junckers ekskone, Charlotte, der bliver besat af frygten for, at han vil opsøge hende og slå hende ihjel. 
På sidelinjen sidder Nabiha Khalid. Hun har svoret at ville fælde de medlemmer af den albanske mafia, som har ødelagt hendes brors liv, og derfor har hun kastet sig ud i et projekt, der er lige så udspekuleret, som det er livsfarligt. 
Styx er sjette selvstændige bind i serien om Martin Juncker, Signe Kristiansen og Nabiha Khalid.

Min anmeldelse

Igen har Faber & Pedersen skrevet en fremragende krimi fyldt med massevis af spænding og overraskelser.

I ”Styx” myldrer det med mange intense og forskelligartede temaer som politiefterforskning, bandekrig, seriemorder på flugt, den albanske mafia, våbensmugling, Israel og PLO, Blekingegadebanden, fordækte firmaer, kærlighed osv.

Det lyder umiddelbart som en værre suppedas, men efter endt læsning, finder man ud af, hvordan det hele relaterer til hinanden. Jeg skulle dog lige undervejs standse op og læse et par afsnit igen.

Det er fantastisk, hvad forfatterparret kan hitte på, og at det virker fuldt ud realistisk.

Personerne med politifolkene Martin Juncker, Signe Kristiansen og Nabiha Khalid i spidsen er særdeles velbeskrevne og realistiske.

Både de sympatiske og de usympatiske personer har mere eller mindre personlige problemer, som de skal håndtere undervejs. Jeg følte ind imellem virkelig med de personer, jeg havde sympati for.

Handlingen foregår mange interessante og velbeskrevne steder, og man har ikke svært ved at forestille sig, hvordan der ser ud.

”Styx” får min allerbedste anbefaling, og jeg vil i den grad se frem til den næste bog i rækken af krimier om Martin Juncker, Signe Kristiansen og Nabiha Khalid.

Bogens titel ”Styx” henviser til den græske mytologi, hvor floden Styx danner grænsen mellem de levendes verden og dødsriget.

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 190326 – 407 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *