”Søvngængeren” af Lars Kepler

Gutkind 111024 – 534 sider

Joona Linna – og hypnotisøren – er tilbage

Fra bogens bagside

En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads udenfor Stockholm. Da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn: Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse.

På gulvet sover en ung mand med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat.
Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Maria Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase.
”Søvngængeren” er bind 10 i Joona Linna-serien, en af de største skandinaviske krimisucceser.

Min anmeldelse

“Søvngængeren” er en helt utrolig spændende, intens, nervepirrende og brutal krimi. Der sker noget hele tiden. Man keder sig ikke et sekund.

Det er meget interessant at høre om den voldsomme form for søvngængeri, som den unge mand, Hugo lider af. Det er helt utroligt det, som Hugos søvngængeriet kan medføre, især fordi noget af det, Hugo oplever under søvngængeriet, er noget, der virkeligt sker, og andet er en ond drøm.

Man ved derfor ikke, hvor meget Hugo rent faktisk har været vidne til, da man finder en dræbt mand i en campingvogn, hvor Hugo findes sovende med en afhugget arm som hovedpude.

Efterforskeren Joona Linna, bliver sat på sagen. Han allierer sig med sin gamle ven, hypnotisøren Erik Maria Bark, som han beder om at hypnotisere Hugo i håb om, at man så kan finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

Det er også meget interessant, at høre om, hvordan Erik Maria Bark bærer sig ad under hypnoseforløbet.

Drabet i campingvognen er kun et af flere drab i bogen. I den forbindelse gør Lars Kepler rigtig meget ud af at fortælle om, hvad der er hændt ofrene før, de er blevet dræbt. Det gør, at man også får et godt kendskab til drabsofrene, men hvorfor det lige netop er dem, der udset til at være ofre, er ikke til at gennemskue, men det får man en forklaring på til allersidst i bogen.

Beskrivelserne af alle personer er helt utrolig gode.

De mange forskellige steder, hvor handlingen foregår er også meget velbeskrevne, og man kommer rundt i rigtig mange forskellige miljøer.

Jeg synes også godt om beskrivelsen af det politimæssige arbejde. Søvngængeren er en helt fantastisk pageturner.