”Glasmanden” af Anders De La Motte

Modtryk 170524 – 586 sider

Fra bogens bagside

Leonore Asker har fundet sig til rette i stillingen som chef for afdelingen for glemte sager og fortabte sjæle, da hun efter mange år uden kontakt hører fra sin far, Prepper-Per. Han vil have Leos hjælp – og får han ikke den, vil han udløse en katastrofe, der kan koste menneskeliv.
Leos gamle ven, arkitekten Martin Hill, bliver hyret til at skrive historien om en erhvervsleder, der er kendt for sine skøre teorier og en privatejet ø.

Rygtet går, at folk der går i land på øen, ikke slipper levende derfra.

Mens Asker og Hill forsøger at løse hver sin opgave, begynder sporene at mødes, og Glasmanden træder frem fra mørket.
GLASMANDEN er anden, selvstændige bog i serien ”Askerserien” om Leo Asker og Martin Hill. Serien foregår i grænselandet mellem Skåne, Småland og Blekinge – og mellem normalitet og vanvid.

Min anmeldelse

Med ”Glasmanden” har Anders De La Motte virkelig udtænkt en fremragende krimi.

I bogen er der et utal af spændende situationer, som jeg stiller op som spørgsmål, og svarene har man fundet hver og et efter endt læsning af ”Glasmanden”.

Hvorfor kontaktes politiefterforsker Leonora Asker (Leo) af sin far, Prepper-Per? som hun ikke har haft kontakt med i 15 år?

Hvorfor findes en død mand på Prepper-Pers nabogrund?

Hvorfor skal Leos ven Martin Hill skrive om en erhvervsleders liv og levned?

Hvorfor er det så spektakulærtat besøge en lille ø tæt ved erhvervslederens ejendom?

Hvorfor er der fundet døde mennesker tæt vedøen?

Hvad er det for nogle forsøg med mennesker, der foregår på erhvervslederens ejendom?

Hvorfor er erhvervslederens familieliv så specielt?

Hvorfor har Leo og efterforskningschefen så dårligt et forhold?

Hvad er det for en mystisk person, der færdes i deunderjordiske gange under erhvervsleders ejendom?

Det er bare nogle af de spændende og interessante spørgsmål, der kan stilles.

De steder, hvor handlingen foregår, er virkelig velbeskrevne. Man kan fx sagtens forestille sig, hvordan det er at færdes i deuhyggelige hemmelige gange under jorden.

Personerne beskrives på allerbedste vis, og når man som læser fx kan blive ophidset over, hvordan en politileder behandler en kollega, så er det virkelig godtskrevet.

Når man er færdig med et kapitel, føler man, at man lige skal have det næste med – altså en pageturner af karat.

”Glasmanden” er en helt suveræn krimi, som absolut kan anbefales. Den er anden, selvstændige bog i serien om Leo Asker og Martin Hill. Jeg glæder mig i den grad til den næste bog i serien.