“Drengen i mørket” af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Politikens forlag 2023 – 401 sider

Forlagets omtale

Vivian Storm er advokat, i tidlig overgangsalder, liberalist og grundlægger af Storm Consulting, et detektivbureau i Sydhavnen. Hun har et hemmeligt crush på sin assistent, den smukke Bjørn Molin, som er antropologistuderende med specialeblokering. Storm Consulting nærmer sig konkurs, da Vivian får en indbringende opgave: at finde Ludomir Draga, en forsvunden halvbror til den hovedrige polske arving Olga Draga. Det viser sig snart, at Ludo er en ung mand, hvis farlige og ekstravagante livsstil giver ham mange fjender. Eftersøgningsarbejdet i København bringer Bjørn og Vivian i selskab med hjemløse immigranter, sugar-datere, pushere og magtfulde mænd.

Min anmeldelse

“Drengen i mørket” er ikke en krimi af den helt gængse slags, idet den foruden at have et fint krimiplot også “går dybt” ind i de to hovedpersoner – advokaten Vivian Storms og den antropologistuderende Bjørn Molins – tanker, liv og levned. Man kommer virkelig til at kende de to personer indgående, og man må nok konstatere, at de ikke er, som folk er flest.

Også de andre af bogens vigtige personer, får man et godt kendskab i.

Handlingen begynder på et tidspunkt, hvor Vivian Storms firma er ved at gå konkurs, men da hun så engageres til at finde den unge polak, Ludomir Draga af hans særdeles velhavende halvsøster Olga, kommer der igen penge på kontoen.

På virkelig dygtig og intens vis, går Vivian og Bjørn i gang med at lede efter Ludomir. Det foregår både “in real life” men også på nettet, hvor bl.a. diverse sugerdating-sider for homofile undersøges. Det viser sig, at Ludo, som han kaldes, har levet og lever et temmelig udsvævende liv.

Efterhånden som handlingen skrider frem, finder Vivian og Bjørn ud af, at alting ikke nødvendigvis er, som de havde forestillet sig. Bl.a. finder et dødsfald sted, hvis følger er virkelig problemskabende.

Jeg synes rigtig godt om ”Drengen i mørket”, men man skal ind imellem være noget koncentreret for at følge det lidt kringlede plot.

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2023 – 401 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...