”Et hus med tusind øjne” af Benni Bødker

Gyldendal 2023 – 332 sider

Fra bogens bagside

EN SPION, ET FATALT SVIGT …….

Tidligere PET-agent Rune Krieger begynder at få tilsendt anonyme breve, og han er overbevist om, at der er en forbindelse til hans tid i efterretningstjenesten. Til dengang han arbejdede med at kortlægge nynazistiske dødstrusler, og en bilbombe kostede en uskyldig kvinde livet. Og blev enden på Runes karriere i PET.
Brevene peger i retning af den aldrende Holocaust-benægter Willy Gelsted. I jagten på ham må Rune vende tilbage til det Lolland, han flygtede fra som ung. Her bærer Gelsteds hus præg af at være forladt i hast. Eneste spor er en stak udklip og noter om den østtyske efterretningstjeneste og spionage under den kolde krig. Gelsted selv er forsvundet, og Rune må konfrontere de mest smertefulde punkter i sin egen historie, hvis de gamle konflikter ikke skal koste endnu et liv.
ET HUS MED TUSIND ØJNE af forfatteren Benni Bødker er en kriminalroman om storpolitik, forræderi og den kolde krigs danske ofre.

Min anmeldelse

De, der har interesse i at læse om nynazisme og den kolde krig, vil synes rigtig godt om ”Et hus med tusind øjne”. Bogen giver efterhånden som handlingen skrider frem en virkelig stor indsigt i emnet.

Man skal koncentrere sig en del for at kunne følge de lidt snørklede veje, der viser, hvordan tingene hænger sammen.

Hvorfor var hovedpersonen Rune Krieger fra PET skyld i at en uskyldig kvinde mistede livet. Hvad er det for nogen breve, der bliver sendt til Rune fra Holocaust-benægteren Willy Gelsted? Hvilken rolle spiller nogle mystiske noter, der kan relatere til den østtyske efterretningstjenestes spionage under den kolde krig?

Hvorfor forsvinder Willy Gelsted?

Der er virkelig meget, der skal gå op, før man som Rune – ja, og som læser – forstår hvordan, det hele hænger sammen, men hænge sammen, det gør det.

I den forbindelse hører man om nogle historiske hændelser, som jeg ikke ved, om har fundet sted, men de er yderst interessante, hvis de virkelig har fundet sted, og det skal såmænd ikke undre mig.

Benni Bødker formår på bedste vis at karakterisere bogens personer. Der er godt nok et par stykker, der er noget specielle.

Miljøerne og stederne er velbeskrevne. Det flade Lolland oplevedemin kone og jeg selv i juni 2022. Vi varogså på Falster, og også nede ved den nedlagte marinestation, som spiller en væsentlig rolle i bogen, så nogle af de ”overjordiske” scener derfra, kan jeg let se for mig.

Der er meget vidensformidling om den kolde krig og tiden efter med i ”Huset med de 1000 øjne”. Det giver god historisk indsigt.

En god bog, men der er mange hændelser og personer i handlingen, som man skal holde rede i.

4 krimihjerter af 5

Gyldendal 2023 – 332 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...