”Langt ude i skoven” af Matthew Arlidge

Jentas 2021 – 461 sider

Min anmeldelse

Igen har Matthew Arlidge skrevet en fremragende og særdeles spændende krimi. ”Langt ude i skoven” er den 8. bog i serien med politikommissær Helen Grace i hovedrollen. Bogen er fyldt med gru og uhygge. Selv om noget er temmelig makabert, tror jeg, at det meste af det godt kunne være sket i virkeligheden.

Plottet går ud på at opklare, hvorfor en seriemorder i løbet af en kort periode dræber tre mennesker i New Forest i nærheden af Southampton. På grum og spektakulær vis udstiller han de dræbte ved at hænge dem op i træer med hovedet nedad.

Allerede ved det første drab sættes en ihærdig efterforskning i gang. Efterforskningen ledes af politikommissær Helen Grace.

Helens gode kollega og veninde Charlie spiller også en stor rolle i efterforskningen. Det samme gør deres nye kollega Hudson, som tidligt får et godt øje til Helen.

Alle tre politifolk er skildret på allerbedste vis. Det gælder i øvrigt alle bogens personer. En i særdeleshed interessant person er en miljøfanatiker, som er af den formening, at verden bør bringes tilbage til en fjern og helt naturlig fortid.

En anden spektakulær person er journalisten Emilia Garanita, som vil gøre alt for at få fat ien god historie til avisen. Hendes arbejdsmetoder er bestemt ikke lige efter bogen. Også Emilia Garanita er en person, der har været med i de tidligere bøger af Matthew Arlidge.

Ud over at være en spændende krimi, hvor der sker rigtig meget, er det også i allerhøjeste grad en psykologisk krimi, hvor tidligere hændelser har sat sig sig som uudslettelige spor i nogle af personernes bevidsthed.

Politifolkene er bestemt ikke skildret som heltetyper. På realistisk vis skildres også deres privatliv og personlige problemer, så man kommer til at kende dem rigtig godt som mennesker.

Som i alle gode krimier er det ikke lige umiddelbart til at til gennemskue, hvordan tingene hænger sammen. Da opklaringen kommer for en dag, står den imidlertid helt klart for en, selv om vejen hertil har været noget snørklet.

Beskrivelserne af de steder man præsenteres for fremstår tydeligt. Det gælder både naturen og de forskellige miljøer, hvor personerne færdes.

Bogen er aktuel. Vi hører om fester i ungdomsmiljøer, hvor det, der kan gå galt, går galt. Og så er der det med internettet. Man ved det jo godt, men alligevel overraskes man over, hvor mange oplysninger om alt og alle, somman kan finde her, hvis man bare ved, hvor man skal søge. Det ved mange af bogens personer – både de gode og de mindre gode.

Jeg gætter på og håber, at den niende bog i Matthew Arlidges virkelig gode krimiserie om Helen Grace og Co. er på vej.

Den vil jeg selvfølgelig også glæde mig til at læse.

5 krimihjerter af 5