”Hvepsestik” af Line Vester Larsen

Brændpunkt 2020 – 319 sider

Forlagets beskrivelse

KØBENHAVN ER RAMT AF HEDEBØLGE, da motionisten, Anders Hansen, gør et makabert fund i Frederiksberg Have. En studine er brutalt blevet stukket ned og efterladt døende ved havens børneattraktion suttetræet.

Den garvede efterforsker, Britt Østerby, sættes på sagen, og som makker får hun den unge efterforsker Oliver Lindberg. Sagen tager hurtigt en uventet drejning, da det viser sig, at Oliver gemmer på en tung hemmelighed, der kan koste ham pladsen i efterforskningen.
Inden længe befinder Britt sig i en drabssag, som med lynets hast udvikler sig kaotisk, da nye spor trækker tråde til en broget verden af sugardating¸ hvor kærligt selskab sælges og købes som en eftertragtet luksusvare.
Et par dage efter findes endnu en kvinde myrdet. Er der en sammenhæng mellem de to drab? Og hvorfor havner den tilsyneladende naive motionist, Anders, igen i begivenhedernes centrum?
Jorden brænder under Britt, der én gang for alle må revurdere sit pragmatiske syn på skyld og uskyld i en vanvidsefterforskning, der involverer alternative drabsmetoder og udspekuleret hævn.

Min anmeldelse

Som mange efterhånden ved, er jeg lidt af en politinørd, når jeg læser en krimi. For mig er det nemlig særdeles vigtigt, at det politimæssige i bogen er i overensstemmelse med fakta fra virkelighedens verden.

Jeg synes rigtig godt om, at Line Vester Larsen i ”Hvepsestik” beskriver alt det grundlæggende politiarbejde på god og helt realistisk vis. Det er lige fra, at Afdelingen for personfarlig Kriminalitet i København holder til på Teglholmen, og at det hedder Beredskabet og ikke Ordenspolitiet. Ja, og så alt det, der ligger midt imellem.

Bogens efterforskere er fint beskrevet. Allermest selvfølgelig bogens hovedperson Britt Østergaard, som er politiassistent og har 20 års erfaring. Man får et fint indblik i, hvad det vil sige, når man ønsker at gå 100 procent op i sit arbejde og samtidig skal have et familieliv med en datter, der er mongol, til at fungere.

Også hendes protegé den helt unge Oliver Lindberg kommer man til at kende godt. Han kan nærmest betegnes somfandenivoldsk, selv om han også ”bliver lidt tam”, da den dræbte studine bliver fundet i Frederiksberg Have.

Efterhånden som handlingen skrider frem, får man også mere og mere indblik i, hvordan de øvrige efterforskere er skruet sammen.

I den forbindelse synes jeg dog, man kender typerne fra andre krimier – lidt stereotypiske og ind imellem med et lidt komisk skær.

Jeg synes dog generelt, at personbeskrivelserne er fine i ”Hvepsestik”. Man føler med de sympatiske og væmmes ved dem, der agerer modbydeligt overfor deres medmennesker.

Selve beskrivelsen af politimiljøet på Teglholmen virker troværdig. Det samme gør de andre miljøer, der beskrives i bogen, og her er vi rundt både upstairs og downstairs.

Jeg synes selve krimiintrigen, som tager sit udgangspunkt i sugardating, er virkelig god. Man får et rigtig godt indblik i, hvad sugardating handler om – uha, uha. Utroligt, hvad visse unge piger vil gøre for penge.

Beskrivelser af alt lige fra personer og miljøer, til følelser, tanker og ageren kan gøres på mange måder. Nogle forfattere bruger metaforer. Det gør Line Vedel Larsen i rigtmål, men der er efter min smag for mange af dem.

Jeg synes, at Line Vester Larsen har debuteret på fineste vis med ”Hvepsestik”, og jeg vil håbe, at der kommer flere bøger fra hendes hånd.

4 krimihjerter af 5