”Led ikke efter mig” af Harlan Coben

Gads Forlag 2019 – 358 sider

Min anmeldelse

Hvad gør forældreparret, finansmanden Simon og børnelægen Ingrid, når deres teenagedatter Paige er stukket af hjemmefra, er blevet narkoman og ikke vil have, at de skal lede efter hende?

Det er i al sin enkelthed det, der er plottet i ”Led ikke efter mig”.

Det fortæller Harlan Coben om på spændende og meget tankevækkende vis. Hvad selve spændingen angår, så sker der mange dramatiske begivenheder, som både resulterer i skuddramaer, knivstikkerier og lejemord.

På det tankevækkende område gør forfatteren meget ud af beskrive de følelser, der rører sig i hovederne på mennesker, der er i krise. Simon er virkelig i krise på grund af datterens forsvinden og narkomani. Han har samtidig spekulationer over, om det er ham, der på en eller anden måde i Paiges opvæksthar svigtet hende. Han gør sig også nogle overvejelser om, der måske er sket hændelser i hans ellers kærlighedsfyldte ægteskab med Ingrid, som han er uvidende om.

Beskrivelsen af personerne er meget fin og troværdig. Man får indsigt i mange forskellige mennesketyper. Både sympatiske og usympatiske, rige og fattige, samvittighedsfulde og samvittighedsløse m.m.

Miljøbeskrivelserne er gode. Fx får man et rigtig godt billede af et fattigkvarter i en amerikansk storby, og ikke mindst får man beskrevet forholdene i en fanatisk religiøs sekt.

Er man til spænding med drab og uhyrligheder samtidig med, at man ind imellem hører om de spekulationer, mennesker gør sig, når deres tilværelse i den grad forandres, kan man roligt gå i gang med ”Led ikke efter mig”, og jeg vil fortsat glæde mig til nye udgivelser af Harlan Coben.

4 krimihjerter af 5