”Vådeskud” af Katrine Engberg

People’sPress 2019 – 339 sider

Min anmeldelse

Når jeg ser ordet vådeskud, forbinder jeg det altid med et skud, som rammer et forkert mål, eller som affyres ved en fejltagelse. Imidlertid kan ordet også i overført betydning betyde en fejltagelse, som gør utilsigtet skade.

Efter at have læst Katrine Engbergs bog ”Vådeskud” må jeg konstatere, at den rummer flere vådeskud.

Handlingen tager sin begyndelse, da teenagedrengen Oscar pludselig forsvinder. En stor eftersøgning sættes i gang. Da man frygter, der kan være tale om et drab sættes drabsefterforskerne Jeppe Kørner og Anette Werner på sagen. De to vil Katrine Engbergs læsere kende fra hendes tre foregående krimier, ”Blodmåne”, ”Krokodillevogteren” og ”Glasvinge”.

De to efterforskere konstaterer hurtigt, at Oscar kommer fra en excentrisk velhaverfamilie, og der spekuleres meget over, om faren og moren kan have noget med Oscars forsvinden at gøre.

Efterforskernes øjne rettes også mod andre personer.

Mens efterforskningen af Oscars forsvinden pågår, opdages pludselig et lig i affaldssiloen i Københavns nye forbrændingsanlægs på Refshaleøen. Den sag må de to efterforskere også kigge nærmere på, og det viser sig nu, at den dræbte i affaldssiloen og den forsvundne Oscar kan forbindes med hinanden.

Herefter sker der forskellige mere eller mindre mystiske hændelser, som flettes ind i de to efterforskninger.

Pensionisten Esther de Laurenti, som man også kender fra ovennævnte tre bøger, bidrager, uden hun ved det, med et vigtigt spor i efterforskningen.

Bogen er en meget spændende krimi, især på det psykologiske plan, og der er ingen unødvendig dramatik i bogen.

”Vådeskud” er også noget andet end en krimi. Den handler i høj grad også om parforhold og kærlighed, forholdet mellem voksne og børn, den enlige mor og far, børns ageren i en broget verden, pludselig opstået forelskelse, det at blive gammel, voldsom fascination af en bestemt interesse m.v.

Man kommer rundt i mange forskellige miljøer. De spænder lige fra velhavermiljøet til usle og ulækre lejligheder. Ja, og så kommer man endog op på loftet i Thorvaldsens Museum.

Interessant er det også, at man kommer rundt på de søforter, der i sin tid blev bygget til Københavns forsvar.

Da man ser handlingen fra mange forskellige synsvinkler og derved ved, hvad personerne tror og tænker, får man et godt og indgående kendskab til dem.

Jeg holder meget af både Jeppe Kørner og Anette Werner og kan rigtig god lide deres indbyrdes ageren og snak.

Selv om jeg synes, at ”Vådeskud” er en virkelig god krimi, mener jeg dog, at flere hændelser passer lidt for godt som hånd i handske.

Jeg ved, at Kathrine Engberg allerede er i gang med sin femte bog i serien om de to sympatiske og meget menneskelige drabsefterforskere Anette og Jeppe,

5 krimihjerter af 5