“Vintermørke“ af Birgithe Stender-Jensen

Forlaget 4 til venstre 2019 – 348 sider

Min anmeldelse

“Vintermørke“ er en krimidebut skrevet af bornholmske Birgithe Stender-Jensen.

Det er en virkelig fin, spændende, grum og tankevækkende debutkrimi, som varmt kan anbefales.

Handlingen foregår på Bornholm og tager sin begyndelse i julen 2010, hvor en voldsom snestorm hærger øen med bunker af sne og lukkede veje.

Mens snestormen hærger, finder en uhyggelig mordbrand sted, hvorved to mennesker omkommer. En tre-årig pige, der har været udsat for misbrug, findes kvalt og et mystisk selvmordsforsøg finder sted. Bornholms Politi får meget travlt.

“Vintermørke” indeholder mange spændende temaer, som på god og realistisk vis flettes ind i handlingen. Nævnes kan: misbrug, psykiske lidelser, svigt, tro, tvivl og kristendom, fanatisme, børn og forældre, samarbejde, følgerne af en hovedskade, sladder, forsmåethed m.m.

Personbeskrivelserne er virkelig gode. Det skyldes blandt andet, at fortælleren er alvidende, hvilket betyder, at man kommer rigtig godt ind i de forskellige.

Bogens hovedperson, Camilla Ambrosen, er en meget dygtig og dedikeret efterforsker.

En anden interessant person er præsten Henrik. Han er stærkt troende men bliver overrumplet af tvivl.

En person, som virkelig gør indtryk, er en ung pige, der er indlagt på psykiatrisk afdeling. Hende glemmer man ikke lige med det samme.

Handlingen foregår i 2010 og ind i 2011, men mange gange er der flashbacks til tidligere år. Det virker utrolig godt, idet man på den måde forstår, hvad der er er gået forud for de hændelser, der involverer personerne i handlingens nutid.

Man får også en fin beskrivelse af steder og natur på Bornholm, og man fornemmer tydeligt, hvordan øen var ramt, da vinterstormen hærgede i 2010,

Den politimæssige efterforskning er for så vidt skildret realistisk, men samtidig er der faktorer, der generer mig. Jeg synes, politikommissær Birger Kofoed Sørensen er for meget i marken fremfor at være den, der sidder og styrer efterforskningen på politistationen og har overblikket.

Jeg synes også, det er urealistisk, at Camilla Ambrosen, samtidig med at hun er efterforsker, også er hundefører, og tilmed har sin tjenestehund Konrad liggende på sit kontor.

Da man finder liget af den lille pige, og ambulancen ankommer, anbringes liget i ambulancen. Sådan mener jeg ikke, man gør. Et lig bliver liggende til kriminalteknikerne og en læge har undersøgt det samt findestedet.

Efter endt læsning synes jeg, at alt kommer for en dag på fuldt ud logisk og klar vis.

Selv om historien er meget grum ind imellem, svælger Birgithe Stender-Jensen ikke i grusomhederne.

Ikke alle debutanter kommer lige så godt fra deres første krimi, som Birgithe Stender-Jensen gør. Jeg glæder mig allerede til, at hendes næste bornholmer-krimi kommer på gaden.

4 krimihjerter af 5