”Kvinden med dødsmasken” af Mads Peder Nordbo

Politikens forlag 2019 – 336 sider

Min anmeldelse

”Kvinden med dødsmasken” er fortsættelsen til Mads Peter Nordbos to foregående Grønlands spændingsbøger, ”Pigen uden hud” og ”Kold angst”. Jeg synes absolut, at man bør læse disse to, inden man går ombord i ”Kvinden med dødsmasken”.

Som i de foregående bøger er hovedpersonen journalisten Matthew Cave, som også denne gang prøver at trænge om bag alt det, der er sket i forbindelse med hændelser, der har at gøre med det amerikanske militærs tilstedeværelse på Thulebasen. Der er meget at trænge om bag ved, men dybest set handler det om, at amerikanerne vil sikre sig, at kineserne og russerne ikke får noget at skulle have sagt i Grønland.

Også den unge inuitkvinde Tupaarnaq, som læsere af Mads Peder Nordbos to foregående bøger kender, ”spøger” i baggrunden. Hun er forsvundet. Hvad har hun mon gang i?

Handlingen tager afsæt i, at en mand findes dræbt i en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs. Mystikken breder sig, da politiet finder ud af, at han er dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år.

Flere drab finder efterfølgende sted. Mange af grønlænderne tror, at der er enqivittoq på spil. En qivittoq er et menneske, der af personlige årsager søger tilflugt i fjeldet – det kan være af psykiske årsager, utilfredshed med tingenes tilstand og lignende.

Dramatikken tager til, og pludselig mistænker politiet også Matthew for at være en mulig drabsmand.

Jeg synes, der indgår for mange forskellige handlingselementer i historien, som også bevirker, at der er flere nye personer at forholde sig til, så der er meget at skulle holde styr på.

Personerne er virkelig godt beskrevet i bogen, og man møder mange forskellige typer. Man fornemmer tydeligt de forskelle, der er i den grønlandske befolkning, hvor nogle er indstillet på moderne levevis, og andre stadig lever et liv, der er præget af fortidens tro og myter.

I og med at Mads Peder Nordbo har boet på Grønland i flere år, er han i stand til at give nogle virkelig fortræffelige beskrivelser af den grønlandske natur og de forskellige miljøer, man møder.

”Kvinden med dødsmasken” var spændende læsning, men nogle gange var det også nødvendigt lige at stoppe op for at tænke over, hvordan det hele nu hang sammen.

Gad vide, hvad Mads Peder kaster sig over i sin næste bog, når nu denne trilogi er afsluttet. Jeg er helt klart læser.

3 krimihjerter af 5