”Nordlys” af Claus Hagstrøm

DreamLitt 2019 – 420 sider

Min anmeldelse

Claus Hagstrøm har med ”Nordlys” skrevet 3 krimier. De to foregående er ”Solstrejf” fra 2016 og ”Måneskin” fra 2018.

I alle tre bøger er hovedpersonen sikkerhedskonsulent Kristian Wang, som arbejder nært sammen med politikommissær Susan Hviid.

I ”Nordlys” bliver Kristian Wang løsladt fra Statsfængslet Østjylland efter at have været anklaget for uagtsomt manddrab. Når John Mogensen i sin sang synger: ”Nede i møget, laset i tøjet, sulten, tørstig og fallit”, så passer det utrolig godt på Kristian Wangs situation, da han efter løsladelsen havner i Horsens.

Det, som han oplever nu som en fri mand, er eminent godt beskrevet. Han kommer i den grad ned i møget også på det psykiske plan. Man føler virkelig med ham, nå han trasker rundt i nogle ”møgmiljøer” i form af narkomiljøer, pornoklubber, snaskede beboelser, værtshuse og baggårde.

Hans deroute til trods, så er Kristian Wang hjælpsom og indeholder også stor retfærdighedssans.

Politikommissær Susan Hviid sidder i et skabslignende kontor hos Sydøstjyllands Politi, som holder til i Horsens. Her har hun et skånejob på grund af forfærdelige hændelser i hendes sidste sag. I lighed med Kristian Wang har hun det også meget svært psykisk.

Det bliver der ikke taget mange hensyn til, idet hun sættes til at blive efterforskningsleder i en sag omkring fundet af en hovedløs kvindetorso.

Efterforskningen involverer hende i en bizar sag om kvinder, der forsvinder fra psykiatriens varetægt. Den involverer også en lokal narko- og pornobagmand med stærke forbindelser til bandemiljøet, som beskrives fremragende.

Tilfældighederne vil – på OK vis – at også Kristian Wang involveres i Susan Hviids efterforskning.

En del af handlingen omhandler også prostitution og kvindehandel. Også her er miljø- og personskildringerne virkelig gode – og den del af handlingen indeholder en cliffhanger til den fjerde bog om Christian Wang – og den, ved jeg, kommer.

Personligt kender jeg Horsens særdeles godt, og man fornemmer tydeligt Horsens, selv om man ofte ikke helt præcis kan se, hvor personerne befinder sig. Fx nævnes ingen gader ved navn.

Hidtil har jeg været meget rosende, og det er velfortjent, men jeg har også lidt malurt i bægeret.

Jeg synes ikke, at beskrivelsen af Susan Hviids kolleger på politigården er realistisk. De er så at sige mandschauvinister alle til hobe.

Jeg er ikke snerpet, man der er altsåtemmelig mange udførlige beskrivelser af sex.

Til trods for at selve krimiintrigen er utrolig spændende, indeholder den i hvert fald én stor usandsynlighed, men den kan jeg ikke komme ind på, da jeg så vil røbe noget af plottet.

Bogen foregår i 2016 – der er en henvisning til David Bowie, som døde netop i 2016.

Jeg har svært ved at kapere, at det gamle Horsens Statsfængsel – som faktuelt blev lukket i 2006 og genåbnet som oplevelsesvirksomhed 2012 i ”Nordlys” i 2016 ligger øde hen og muliggør, at forfærdelige forbrydelser kan foregå her i det gamle fængselsmiljø.

Min kritik til trods synes jeg virkelig godt om bogen, som jeg absolut vil anbefale.

4 krimihjerter af 5