”Jeg vil savne dig i morgen” af Heine Bakkeid

Lindhardt og Ringhof 2019 – 334 sider

Min anmeldelse

I det pressemateriale, der er udsendt i forbindelse med ”Jeg vil savne dig i morgen”, står der bl.a., at hovedpersonen Thorkild Aske kan sammenlignes med Jo Nesbøs Harry Hole. Jeg forstår godt sammenligningen, for i lighed med Harry Hole kommer også Thorkild Aske ud for en psykisk deroute. Bortset fra det synes jeg ikke, at ”Jeg vil savne dig i morgen” kan sammenlignes med Jo Nesbøs forfatterskab.

Jeg oplever, at ”Jeg vil savne dig i morgen” undertiden kan være lettere forvirrende at læse, idet det ind imellem kan være vanskeligt at finde ud af, om det, som Thorkild Aske oplever, er hallucinationer, som følge af piller og spiritus, eller om det er virkeligheden.

Bogens krimiintrige er OK.

Den tidligere afhøringsleder Thorkild Aske er netop blevet løsladt fra Stavanger fængsel, hvor han har afsonet en dom på tre år for manddrab i forbindelse med en færdselsulykke.

Han overtales af en mor til at rejse til en lille ø i Nordnorge for at finde hendes unge søn, der er forsvundet. De lokale politimyndigheder har afskrevet sagen som en drukneulykke, men den unge mands mor insisterer på, at hans lig findes. Det håber hun, Thorkild på en eller anden måde kan bistå med.

Under meget svære vejrmæssige forhold går Thorkild i gang med sine undersøgelser.

Thorkild Bakkeid gør meget ud af at beskrive bl.a. landskaber, miljøer og vejrfænomener. Alt for meget efter min mening.

Jeg synes også, at man kommer for meget ”ud i for mange hjørner”, som har med hallucinationer at gøre.

Personbeskrivelserne er gode. Man får et virkelig godt indblik i Thorkild Askes mørke sind, hvor der ikke findes megen glæde. Også bipersonerne står tydeligt for læseren.

De sidste ca. 60 sider er gode – og næsten uden beskrivelser afhallucinationer.Selv om der har været meget forvirring i de foregående sider, så er løsningen på krimiintrigen uden løse ender.

Jeg skal helt bestemt læse den næste bog om Thorkild Aske, fordi slutningen var god

og overraskende, og så håber jeg, at der bliver færre indre monologer og hallucinationer og flere thrillerelementer, der er mere virkelighedstro.

3 krimihjerter af 5