”Lazarus” af Lars Kepler pseudonym for Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril

Gyldendal 2018 – 555 sider

Min anmeldelse

”Lazarus” er den 7. bog i serien om den svenske efterforsker med finske rødder, Joona Linna. Det er en vanvittig spændende og helt utrolig barsk, meget ond og grufuld thriller, Lars Kepler disker op med. Nå, ja og så er den visse steder temmelig urealistisk, men det er helt uden betydning, hvis man er til spændingsskabende underholdning af høj klasse. Det er jeg.

Titlen ”Lazarus” hentyder til Lazarus i Bibelen, som Jesus opvækker fra de døde. Intrigen i thrilleren er netop, at Joona Linna frygter, at en seriemorder, Jurek Walter, som han tidligere har krydset klinger med, og som man troede var død, alligevel ikke er det, men – ligesom Bibelens Lazarus – er opstået fra de døde.

Joonas frygt skyldes, at en række drab forskellige steder i Europa ser ud til at have en forbindelse til Jurek Walter, og i forbindelse med et par af drabene er der hints, som har med Joona at gøre.

Nu indleder Joona en efterforskning for at finde ud af, hvad der er op og ned på sagerne. Efterforskningen involverer også hans makker, Saga Bauer, som vi kender fra de foregående bøger.

Det bliver en efterforskning, som i høj grad også kommer til berøre Joona og Sagas nærmeste familie på forfærdelig vis.

For Joonas vedkommende gælder det hans højt elskede datter, Lumi og hans store kærlighed, Valeria. For Sagas vedkommende drejer det sig om hendes far og lillesøster, Pellerina – den skønne 12-årige pige med Downs syndrom.

Lars Kepler kan i høj grad også skrive om følelser. Der er adskillige scener, hvor især hovedpersonernes familiemæssige relationer er meget rørende og fyldte med kærlighed.

Her er der i modsætning til noget af det actionsmæssige tale om realisme, og nogle af scenerne tror jeg næppe kan undgå at gøre indtryk på selv forhærdede krimilæsere.

Personbeskrivelserne er fremragende. Miljøbeskrivelserne ligeså. Man ser meget tydeligt både personer og steder klart for sig.

Lars Kepler viser meget stort kendskab til politiarbejde, så somefterforskning, aktionsenheders fremgangsmåder, beskyttelse af truede personer, våbenhåndtering m.m.

”Lazarus” slutter overordentlig spændende, hvorefter der følger en – for mig – ikke overraskende cliffhanger, som jeg ikke er så begejstret for. Den kan måske antyde, at den næste bog i rækken med Joona Linna vil kunne blive af samme slags som ”Lazarus”. Det håber jeg trods alt ikke. Jeg fortrækker en handling, der er noget mindre actionpræget og noget mere psykologisk.

Men uanset hvad, så ser jeg frem til den næste bog, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ”Lazarus” skal have

5 krimihjerter af 5