”Ghostwriter” af Steffen Jacobsen

Lindhardt og Ringhof 2018 – 351 sider

Min anmeldelse

”Ghostwriter” er den 5. i rækken af spændingsbøger med ægteparret privatefterforskeren Michael Sander og kriminalinspektøren Lene Jensen i hovedrollen.

De to efterforskere forsøger – ad hver sit spor og at opklare en sag med dødelig udgang for to personer. De to afdøde er direktøren for et dansk medicinalfirma – et af verdens førende – og en ghostwriter, som skal til atskrive direktørens biografi.

Den afdøde direktør er i besiddelse af en dagbog, som rummer afslørende oplysninger om medicinalindustrien. Dagbogens indhold er planlagt til at indgå i biografien. Hvis disse oplysninger kommer frem, kan det være til ubodelig økonomisk skade for medicinalindustrien. Stærke kræfter vil af al magt vil undgå at de skjulte hemmeligheder kommer for dagens lys. Derfor sætter de en såkaldt ”operatør” på sagen, dels for at få tilvejebragt dagbogen og dels for udrydde dagbogens forfatter.

Da en del af handlingen også ses fra ”operatørens” synsvinkel, får man en god indsigt i vedkommendes overvejelser og tankegang.

Det samme gør sig også gældende for både Michael Sanders og Lene Jensens vedkommende, når synsvinklen skifter til dem. Skiftende synsvinkler, synes jeg, altid er godt.

Der sker noget hele tiden. Der er fart og tempo. Der er massevis af ”tju-bang”. Om man er til det, er jo en smagssag. Generelt har jeg ikke noget imod det, men jeg synes ind imellem, der trods alt går lidt for meget urealistisk action i handlingen.

Jeg sætter også stor pris på, at det politimæssige i en bog skal være i orden. Det er det ikke i denne. Jeg mangler at have fået flere oplysningerom den i virkeligheden ikke eksisterende afdeling, som Lene Jensen arbejder i. Jeg har ikke noget imod, at der er tale om en ikke eksisterende politienhed, bare jeg ved nok om den. Jeg synes også, der burde have været flere politifolk involveret i efterforskningen end beskrevet.

Ud over selve hovedhandlingen, hvor temaet er medicinalindustriens bestræbelser for at skabe profit, indgår der også et tema om selvtægt. Uden at komme nærmere ind på dette, kan man ikke undgå at føle afsky for det, der ligger til baggrund for selvtægten og gøre sig nogen overvejelser om resultatet af denne.

Via den efterstræbte dagbog indgår der også gode og spændende beskrivelser af hændelser, der foregår på Afrikas Horn.

Michael Sander var for år tilbage elitesoldat, som var udsendt på mange farlige missioner, men i modsætning til mange andre udsendte soldater, lider Michael ikke af posttraumatisk stress. Han er mand for at kunne klare enhver farlig situation, og hans kone Lene ligger heller ikke på den lade side.

Forholdet mellem Michael og Lene er nok ikke helt realistisk beskrevet, men netop deres indbyrdes forhold er på den anden side set også med til at øge spændingsniveauet.

Jeg følte mig virkelig godt underholdt, da jeg læste bogen og finder de to nævnte temaer yderst relevante og accepterer, at der er steder i handlingen, der er noget urealistiske, for drønspændende læsning – det er det.

Bogen afsluttes på god vis og lægger hel klart op til en fortsættelse, som jeg absolut ogsåskal have læst.

4 krimihjerter af 5