”Lupus” af Jens Henrik Jensen

Forlagets beskrivelse

Krigsveteranen Niels Oxen lever et stille liv i sin lejlighed i Vangede. Han ser frem til hver 14. dag at have besøg af sin søn – men deres forhold er problemfyldt.
Da den tidligere PET-chef Axel Mossman spørger, om Oxen kan tage til Jylland og kigge efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, siger Oxen først nej. Da han finder på at slå opgaven sammen med en vinterferietur med sønnen, siger han alligevel ja. Gården ligger ved Harrild Hede, hvor der er observeret ulve.
For Niels Oxen bliver den lille overkommelige opgave vejen ind i ukendt terræn, hvor flere slags ulve krydser hans spor og leder ham tilbage til hans gamle makker Margrethe Francks fortid. En fortid, der er langt mere hemmelighedsfuld og farlig, end nogen aner.

Anmeldelse

Jens Henrik Jensen har med LUPUS skrevet en fantastisk god krimi, hvor han på suveræn vis mixer spænding med tankevækkende eftertænksomhed tilsat betragtninger om ulvens tilbagekomst i den danske natur.

De spændingsskabende elementer i bogen er både af actionmæssig og psykologisk art. Begge elementer er beskrevet på troværdig vis. Interessant er det, når Niels Oxen går i aktion, så tænker han som den jægersoldat, han i bund og grund stadig er føler sig som.

Bogen indeholder meget interessante temaer. Når man kender Niels Oxen og ved, hvad han har været igennem i livet, kan det ikke undre, at et af temaerne tager sit udgangspunkt i hans PTSD. Han må stadig kæmpe med sine indre dæmoner, der hjemsøger hami form af hans 7 forskellige natlige mareridt.

Et andet tema er far/søn-forholdet. Niels Oxen kæmper for, at det skal fungere godt mellem ham og hans søn Magnus.

Et tredje tema handler om det faktum, at straffen for en forbrydelse ikke altid er tilstrækkelig høj i forhold til forbrydelsens karakter.

Adskillige andre interessante temaer spiller også en rolle i bogen bl.a. det faktum, at mennesker tilhørende instanser, man burde have tillid til, ikke altid lever op til denne tillid, og hvad det kan afstedkomme af magt og magtmisbrug.

Så er der selvfølgelig også ulvetemaet, som tager sit udgangspunkt i, at der nu igen er ulve, der lever frit i Danmark.

Jens Henrik Jensen formår at skabe et meget interessant og troværdigt persongalleri. Det gælder for både ”helte” og ”skurkes” vedkommende.

Jeg begejstres ikke kun for personbeskrivelserne. Det gør jeg også for beskrivelser af natur og steder. De er ganske enkelt bare gode. På et tidspunkt går Niels Oxen rundt på en nedlagt gård, hvor beskrivelserne af det, der er tilbage, gør, at jeg, som i min barndom ofte færdedes på et par gårde i nabolaget, så tydeligt fornemmer hele atmosfæren.

Jeg vil ikke komme ind på intrigen for ikke at røbe noget, men den er virkelig spektakulær.

LUPUS er ikke en bog, man bare ”skøjter” igennem. Den kræver ind imellem, at man virkelig fordyber sig i sin læsning for at få det hele med.

For mig var LUPUS en rigtig god læseoplevelse. Det skyldes ikke mindst, at handlingen foregår på min hjemegn. Harrild Hede, som spiller en stor rolle i bogen, ligger 14 km fra min bopæl i Nørre Snede. På Harrild Hede har jeg endda haft den tvivlsomme fornøjelse for mange år siden at fare vild med min hund.

Desuden synes jeg også, det er interessant, at det nævnes, at Nørre Snede er den eneste

by i Midt- og Vestjyllands politikreds, der har fået lov til at beholde sin landbetjent, der i øvrigt altid omtales som Viggo Betjent.

Jeg vil håbe, at Jens Henrik Jensen fortsætter serien om Niels Oxen. Ham er jeg slet ikke færdig med endnu, og det tror jeg heller ikke, Jens Henrik er. Slutningen lægger op til mere.

5 krimihjerter af 5