”De ustraffede” af Øbro og Tornbjerg

Politikens Forlag 2018 – 402 sider

Forlagets beskrivelse

En mand bliver fundet hængt på Kalvebod Fælled på Amager. Det ligner umiddelbart et selvmord, men retsmedicinerne finder tegn på, at manden er blevet bedøvet før hængningen.

Katrine Wraa er i gang med at undersøge, hvorfor der falder meget få domme i voldtægtssager, da hun opdager en forbindelse til den hængte mand – og til en række andre sager, hvor mænd, der tidligere har været sigtet for voldtægt, er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder. Sammen med resten af efterforskningsteamet jagter Katrine gerningspersonerne, der tilsyneladende har lagt en strategi for den mission, de er ude på.

Anmeldelse

Det er ikke alle krimier, der lægger op til debat og refleksion. Det gør ”De ustraffede”, hvis altoverskyggende tema er partner- og kontaktvoldtægter.

I modsætning til overfaldsvoldtægter, som er voldtægt af kvinder, som voldtægtsmanden ikke har nogen tilknytning til, er partner-og kontaktvoldtægter voldtægter, som voldtægtsmanden netop har en relation til. Det kan være som ægtefælle, kæreste eller god bekendt.

Problematikken er, at mange af de voldtægter, der begås, når voldtægtsmand og offer kender hinanden ofte ikke ender med straf af voldtægtsmanden. Den kendsgerning fører i ”De ustraffede” til, at netop ustraffede voldtægtsmænd bliver straffet med døden ved hængning udførtaf ukendte gerningspersoner.

Hovedpersonen i bogen kriminalpsykologen, Katrine Wraa er tilknyttet det efterforskningsteam, der skal forsøge at opklare, hvem der står bag henrettelserne. Det giver anledning til mange snakke og diskussioner mellem politifolk og Katrine og hendes psykolog-makker Emma. Ikke alle politifolk mener, at det altid er bevist, at de dræbte mænd nødvendigvis er skyldige i den anmeldte voldtægt.

Selv om jeg synes, at der er rigeligt med snak om statistikker, skyld og uskyld, oplever jeg, at Øbro og Tornbjerg på bedste vis formår at flette denne snak ind i en særdeles spændende krimiintrige, som visse steder udvikler sig meget dramatisk.

Personskildringerne er gode og realistiske. Man kommer godt ”ind i hovedet” på personerne. Det gælder både for de sympatiske og de usympatiske typers vedkommende.

Ud over bogens tema om voldtægt er der også et tema om stalking. Det skildres ved, at Katrine Wraa bliver udsat for en stalkers intense forfølgelse af hende. Ud fra Katrines tanker og handlinger får man en god indsigt i, hvad et stalking-offer udsættes for.

Måske man godt kan mene, at det virker lidt søgt, at det er Katrine, der bliver stalking-offer, netop som hun er med i et efterforskningsteam, som ud over at arbejde med

partner- og kontaktvoldtægter også berører stalking.

Efter endt læsning er man ikke i tvivl om, at der generelt ligger en grundig research til grund for bogen. Et sted er der dog en fejl. Der er ikke nogen efterforskningsafdelinger på Politigården i København længere. Efterforskningsafdelingerne er placeret på Teglholmen.

Som sædvanlig vil jeg se frem til den syvende bog af Øbro og Tornbjerg.

4 krimihjerter af 5