”Valmuemanden” af Christian Frost

People’sPress 2018 – 438 sider

Forlagets beskrivelse

En sommerdag i Danmark forsvinder to piger på 9 og 16 år sporløst, da de på cykel er på vej hjem fra skole. En omfattende eftersøgning giver intet resultat, og politiet står på bar bund, akkurat som man var i en lignende sag året før.

Et halvt år senere dukker liget af den yngste pige op i Sydspanien. Hun bliver fundet i en skræddersyet aftenkjole, og i sin favn knuger hun stadig sin bamse.

Sagen ender hos kriminalassistent Erik Falster og hans makker Lars Hede, og snart begynder sporene at pege mod en magtfuld hemmelig organisation med forbindelser til de højeste samfundslag i Europa, der arrangerer orgier for stenrige købere, hvor børn og unge misbruges seksuelt, og hvis leder kun kendes under navnet Valmuemanden.

Anmeldelse

”Valmuemanden” er den 3. bog i serien med efterforskerne Erik Falster og Lars Hede. De to foregående var ”Gud er bare en hund stavet bagfra” og ”Araberen der var hvid som sne”.

I lighed med disse er ”Valmuemanden” også en spændende, højdramatisk og ind imellem humoristisk krimi.

Hovedtemaet er denne gang voksne mænds seksuelle udnyttelse af purunge piger. Uden at forfatteren på nogen måde udpensler overgrebene, får man som læser en klar opfattelse af de grusomheder, som pigerne udsættes for.

Et andet tema er den indflydelse som beregnende mennesker fra den danske overklasse i visse tilfælde kan have på de politiske beslutninger, der tages. At penge kan være lig med magt fremgår meget tydeligt af handlingen.

Disse temaer er yderst relevante og indgår på virkelig god vis i den spændende krimiintrige.

Personskildringerne af såvel hoved- som bipersoner er gode, og da handlingen ses fra flere personers synsvinkel, får man får et godt indblik i, hvad de tænker, tror og mener.

Ind imellem synes jeg, der bruges lidt for meget tid på redegørelse afoverflødige tanker og overvejelser. Jeg synes heller ikke, at det, der skal være humoristisk, altid er det med lige stort held.

Man kommer rundt omkring i mange forskellige miljøer – lige fra samfundets bund til samfundets top. Ja, men er sågar også et smut inde på Christiansborg. Desuden foregår en del af handlingen i Spanien.

Jeg må også indrømme, at jeg synes at dele af bogens afslutning er lige lovlig ”sukkersød”, men til gengæld, er det, som bliver den faktiske slutning meget overraskende. Jeg ved ikke, om Christian Frost har tænkt slutningen som en cliffhanger med henblik på en fortsættelse af bogen. Efter min mening kunne det godt være det. Så mon ikke….

Uanset om der kommer en fortsættelse eller ej, vil jeg glæde mig til den næste krimi fra Christian Frosts hånd.

4 krimihjerter af 5