”Den blå digters kone” af Lone Theils

Lindhardt og Ringhof 2017 – 298 sider

Min anmeldelse

Bogen er den 2. i rækken af Lone Theils bøger om journalisten Nora Sand. Den første var ”Pigerne fra Englandsbåden”.

Denne gang skal Nora forsøge hjælpe den flygtede iranske digter Manash Ishmail med at finde hans kone, Amina. Manash befinder sig på et dansk asylcenter. Han og konen er blevet skilt fra hinanden under flugten fra Iran. Manash ved, at Amina befinder sig i England.

At Manash vælger Noratil at hjælpe sig skyldes hendes mange forbindelser i England, hvor hun jo har base som journalist ved det danske tidsskrift Globalt. Til gengæld for hjælpen tilbyder Manash, at Nora må få en interview ham. Han som ellers ikke bryder sig om at tale med pressen.

Nora er på forhånd godt klar over, at det kan blive en vanskelig opgave, og det viser sig atholde stik.

Man følger nu Noras bestræbelser på at finde Amina. Via forskellige kilder finder Nora ud af at Amina sandsynligvis befinder sig på udrejsecenteret, Hawksyard, hvor ulovligt indvandrede personer skal opholde sig inden deres hjemsendelse.

Efterhånden som handlingen skrider frem, erfarer man, at det, der foregår her, absolut ikke er efter reglerne. Nogle af kvinderne, der befinder sig her, indgår ufrivilligt i forsøg med et slankemiddel, som ubarmhjertige investorer har skudt penge i.Bl.a. en dansk rigmand.

Den kynisme, der hersker i bestræbelserne på at tjene penge, skildres på grum ogrealistiskvis.

Lone Theils beskrivelser af forholdene på udrejsecenteret er også troværdige. I det hele taget er hendes miljøskildringer gode, og man fornemmer tydeligt, at hun via sit tidligere job som Politikens Londonkorrespondent har stort kendskab til England.

Nogle af de personer, der hjælper Nora, kommer ud for barske oplevelser, hvilket selvfølgelig påvirker Norasærdeles meget.

På det personlige plan kommer Nora hele følelsesregisteret igennem, da det viser sig, at hendes kæreste, Andreas’ tidligere samlever er gravid med ham.

I lighed med miljøbeskrivelserne er også personbeskrivelserne gode og troværdige. Især kommer man godt ind under huden på Nora, men man føler i den grad også med digteren Manash, som kun gennem telefonisk kontakt med Nora bringes tættere på sin elskede Amina.

Der er helt bestemt dramatiske situationer i bogen, men ikke så mange. Der går for lang tid, inden der for alvor sker noget. Efter min smag går der lidt for meget kærlighedshistorie handlingen.

Jeg synes rigtig godt om Lone Theils forfatterskab og er spændt på læse efterfølgeren ”Heksedrengen”, som udkommer 22. februar.

4 krimihjerter af 5