”Marcherende myrer” af Dennis Jürgensen

Tellerup 2017 – 510 sider

Forlagets beskrivelse

I Ørestadens nye sommerfuglecenter gør to nattevagter et gruopvækkende fund, som sender Roland Triel og hans kollegaer på deres karrierers mest bizarre drabssag.
Eneste spor er en tatovering på offeret.
I sin fritid jagter Triel og hans nye ven, journalisten Thor Brandt, den psykotiske morder og brandstifter, som tidligere har forsøgt at dræbe Triels kæreste, Astrid Månsson. Inge Renee Janné har været forsvundet i månedsvis, men Triel tror ikke på at han har givet op.
Andrea Triel er kommet videre fra traumet omkring sin mors død. Hun er fast besluttet på at finde morderen fra Myntevænget, men det er ingen let sag, selvom Triels datter er en beslutsom ung kvinde. Inden længe balancerer hun på en livsfarlig knivsæg.

Anmeldelse

”Marcherende myrer” er en thriller, hvor der ikke er sparet på effekterne for at give læseren en cocktail afbåde uhyggelig, modbydelig og spændende læsning.

Uhyggen opstår, når myrer fra et sommerfuglecenter slippes ud og marcherer rundt på en bevidstløs mand, hvilket medfører katastrofale følger. Det modbydelige sker i form af beskrivelser fra et spansk fængsel og det som et sindssygt par finder på for at føre deres planer ud i livet. Spænding er der hele tiden i bogen.

Bogens helt store tema er hævn, og selv om hævnen i nogle tilfælde er særdeles voldsom, har man også sympati for hævneren.

Kærlighedstema spiller også en meget stor rolle.

Miljøerne er fint beskrevet. Vi er bl.a. på Politigården i København, i et oplevelsescenter under opførelse, i et hjem hos en spansk rigmand, i et spansk fængsel og mange andre steder.

Også personerne er beskrevet godt. Man møder personer, som man kender fra de tre foregående bøger med politikommissær Roland Triel som hovedperson.

Jeg synes dog, at de handlinger, som Roland Triels datter, Andrea udfører kan synes noget urealistisk.

Ikke kun i forbindelse med Andrea er der tale om hændelser, som er urealistiske. En del af det, der sker i bogen, synes jeg bliver noget eventyragtigt.

Jeg synes også, at tingene ind imellem går lidt for let op – passer lidt for godt som ”fod i hose”.

For at få det fulde udbytte af bogen, er detnødvendigt, at man har læst de tre foregående bøger i serien om Roland Triel: ”Løbende tjener”, ”Hviskende lig” og ”Dansende røde bjørne”.

Som det fremgår af forlagets beskrivelse arbejder Triel også i denne bog medopklaringen af drabet på hans hustru. Vist er det spændende med alt det, der sker i den forbindelse, men jeg håber ikke, man skal vente til en eventuel bog nr. 10, inden drabet er opklaret. Få nu den sag opklaret og find på en ny spændende sag i bog nr. 6.

Hvis man kan acceptere det ikke helt realistiske, får man spænding, gys og god underholdning for alle pengene. Ingen tvivl om at jeg vil læse den næste bog i serien.

3 krimihjerter af 5