”Storesøster” af Gunnar Staalesen

Gyldendal 2017 – 369 sider

Anmeldelse

Den kendte norske forfatter Gunnar Staalesen har skrevet en fantastisk krimi. En kvinde opsøger hans sædvanlige hovedperson, den private efterforsker Varg Veum for at få hans hjælp til at finde hendesguddatter, den nittenårige sygeplejeelev Emma, som er sporløst forsvundet.

Højest overraskende for Varg viser kvinden sig at være hans ældre halvsøster, der, længe inden Varg blev født, blev bortadopteret.

Varg påtager sig opgavenmed at finde Emma.

Hans efterforskning trækker spor tilbage til fortiden, hvor en modbydelig forbrydelse fandt sted.

På suveræn vis formår Gunnar Staalesen at skildre efterforskningen og de tanker og overvejelser, som Varg gør sig i den forbindelse.

Bogen er som sædvanlig en jeg-fortælling, så handlingen ses udelukkende fra Vargs side. Det forhindrer dog ikke, at man får nogle virkelig gode personkarakteristikker og fine miljøskildringer.

Ind imellem lægger Staalesen nogle små underfundige bemærkninger ind i Vargs betragtninger og overvejelser. Det føles godt.

Vargs efterforskning bringer ham i nærkontakt med en motorcykelklub, hvis medlemmer ikke tilhører Guds bedste børn og er dybt involveret i narkohandel.

Desuden kommer Varg på sporet af et fællesskab, som via internettet får folk til at foretage yderst forfærdelige handlinger.

Et meget interessant twist i bogen er, at Vargs egen fortid – på grund af mødet med søsteren – også inddrages i handlingen.

Varg er i ”Storesøster” 61 år gammel. Det skulle jeg lige vænne mig til, for når man som jeg har set den norske Tv-serie om Varg Veum, forbinder man ham med skuespilleren, Trond Espen Seim, som kun var 36 år, da den første film i serien blev indspillet.

Imidlertid er Staalesen så ferm en forfatter, at billedet af Trond Espen Seim hurtigt forsvandt, så jeg sagtens kunne forestille mig bogens Varg.

”Storesøster” er en realistisk, tankevækkende og spændende krimi.

5 krimihjerter af 5