”Jeg ser dig” af Clare Mackintosh

Aronsen 2017 – 425 sider

Forlagets beskrivelse

På vej hjem fra arbejde sidder Zoe Walker og bladrer i en avis, da hun falder over et billede af sig selv i en personlig annonce. Der er ingen forklaring; blot et uskarpt billede, en hjemmeside og et telefonnummer. Hun er fast besluttet på at finde ud af hvorfor, men da hun viser annoncen til sin familie, er de overbeviste om, at det bare er en kvinde, der ligner Zoe. Er det en fejl? Eller er der nogen, der holder øje med hendes mindste bevægelse? Hver dag ser hun en lignende annonce i avisen, hver dag med et billede af en ny kvinde. Kan det virkelig være et tilfælde? Da en af kvinderne bliver fundet død, kan Zoe ikke længere lade sagen ligge. Kan hun selv være i livsfare?

ANMELDELSE

Jeg var meget begejstret for Clare Mackintosh’s “Jeg lader dig gå”, så mine forventninger til “Jeg ser dig” var meget store.

Det er bestemt en spændende og velskrevet krimi med en meget opfindsom krimiintrige, hvor stalking og drab er omdrejningspunktet, men jeg synes dog ikke, at “Jeg ser dig” lever helt op til min forventninger.

Den er ikke så intenst spændende. Uhyggen og mystikken, som var i “Jeg lader dig gå”, er lidt i baggrunden i forhold til tekniske beskrivelser af overvågningskameraers funktion og snak om i hvilken politienhed efterforskningen af de forbrydelser, der finder sted, hører hjemme.

Personerne et fint beskrevet. Mest kendskab får man til den stalkede Zoe Walker og politikvinden Kelly Swift.

Beskrivelserne af, hvordan Zoe agerer både på frygten ved at være stalket, og hvordan hun håndterer sit privatliv, er meget fine.

Den meget ambitiøse politikvinde Kelly er også glimrende skildret. Man får et indtryk af en kvinde, der i den grad har noget at byde ind med, når hun er med i en efterforskning. Hun er heller ikke bange for at gå lige til stregen for at opnå resultater.

Skildringerne af personerne er i det hele taget er gjort med fin psykologisk indsigt og realisme.

Man kan også sagtens forstille sig de steder, hvor handlingen foregår.

Opklaringen af krimiintrigen er yderst overraskende. Bedst som man har fået en fin og fuldstændig forklaring på sammenhængen i det drama, der har udspillet sig, tilføjer Clare Mackintosh en epilog, som siger “spar to” til det hele.

Jeg er bestemt ikke skuffet over Clare Mackintosh’s “svære to’er”, men jeg ser frem til, at det intense, dystre og nervepirrende fylder mere i den næste krimi fra hendes hånd.

4 krimihjerter af 5