”Pigen uden hud” af Mads Peder Nordbo

Politikens forlag 2017 – 340 sider

ANMELDELSE

”Pigen uden hud” er en bog, der i den grad emmer af Grønland.

Matthew Cave er en ung dansk journalist sidst i tyverne, som stadig er traumatiseret efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter i en færdselsulykke.

Ansporet af et 20 år gammelt postkort fra sin amerikanske far, der har gjort tjeneste på Thulebasen i Grønland, rejser han til Nuuk for at arbejde som journalist på den lokale avis.

Her får han til opgave at skrive om, hvad man formoder er et sensationelt fund af et mumificeret lig af en nordbo; men alt er ikke, hvad det ser ud til at være. Tingeneudvikler sig yderst overraskende, og snart er Matthew involveret i både to nutidige drabssager og en drabssag med fire mænd, der fandt sted i 1973. I denne drabssagmistænkes allede fire dræbte mænd for seksuelt misbrug af deres mindreårige døtre.

Misbrug af børn er stadigvæk et problem i det grønlandske samfund og ved at fokusere på denne problematik, kan ”Pigen uden hud” betegnes som enkrimi med et stærkt socialrealistisk indhold.

Matthew kommer i besiddelse af, hvad der nærmest kan betegnes som en gammel politimands dagbog. Herved føres læseren ad flere omgange tilbage til drabene i 1973. Hvad der skete derer i lighed med det, der sker i bogens nutid i 2014 ind imellem særdeles barsk læsning.

Dengamle og den nye sag vikler sig ind i hinanden. Matthew kommer selv under mistanke for at have noget med den nye sag at gøre. Efterhånden tør han kun stole på en ung grønlandsk kvinde, Tupaarnaq, som nærmest kan beskrives som en grønlandsk pendant til Stieg Larssons Lisbeth Salander. Ja, selv tatoveringerne har de to kvindertil fælles.

Man skal ikke have læst mange sider i ”Pigen uden hud”, før man finder ud af, at Mads Peder Nordbo har et indgående kendskab til Grønland. Det vidner hans mange særdeles fine naturbeskrivelser, klima og -miljøskildringer om.

Hans ligeledes gode beskrivelser af personerne vidner også om, at han har et stort kendskab til den grønlandske befolkning generelt.

Det fremgår også tydeligt, at Mads Peder Nordbo kredser meget omkring problematikken: Hvorfor dræber mennesker?

Jeg hæftede mig ved, at troen på de gamle ånder stadig præger en del grønlændere, og ligeledes er det heller ikke alle grønlændere, der mener, at trommedans kun er til som underholdning.

Nutidens politiske Grønland har været en delpræget af politikere i ”ujævnt trav”. Også dette faktum indgår i ”Pigen uden hud”.

Krimiintrigen er særdeles spændende og byder også på et par gedigne overraskelser og ind imellem kringlede forviklinger. Holder man hovedet koldt under læsningen – og det er i høj grad muligt, da bogen jo foregår på Grønland – får man også fint fat i løsningen på bogens plot.

Er ”Pigen uden hud” første del af en serie, eller er det en ”standing alone”? Jeg kan sagtens forestille mig begge dele; men vil da bestemt glæde mig rigtig meget til en kommende 2’er. Det fortjener ”Pigen uden hud”.

5 krimihjerter af 5