”Ligblomsten” af Anne Mette Hancock

Lindhardt og Ringhof 2017 – 312 sider

Forlagets beskrivelse

Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? “Ligblomsten” er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse.

Anmeldelse

Hvilken forrygende pageturner af en debuterende forfatter. Anne Mette Hancock har virkelig skrevet en særdeles spændende krimi.

Da journalisten Heloise Kaldan modtager nogle mystiske breve fra den drabseftersøgte Anna Kiel, mystificeres hun i den grad. Der kommer dog en logisk forklaring, men først føres læseren gennem en aldeles glimrende skildret politiefterforskning.

Heloises personlige og journalistiske dybdeboring i sagen udvikler sig til noget, som jeg i hvert fald ikke havde set komme.

Efterforskningen bringer læseren rundt omkring i forskellige københavnske miljøer lige fra overklassen til lidt lumske beverdinger. Selv en ikke-københavner som mig fornemmer tydeligt byens puls, og jeg kunne næsten høre Marmorkirkens klokke ringe, da Heloise aflagde kirken et meditativt besøg.

Der er skildret adskillige dramatiske situationer, som Heloise i jagt efter sagens rette sammenhæng bliver en del af.

Personskildringerne er særdeles gode. Anne Hancock karakteriserer på troværdig vis de mange forskellige mennesketyper, hun beskriver. Fx en meget usympatisk overklassedirektør og en forhutlet journalist.

Beskrivelserne af politiefterforskeren Erik Schäfer og journalisten Heloise Kaldan er også særdeles gode.

I forlagets beskrivelse, er ”Ligblomsten” en krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Faktisk kunne bogenvære et aldeles glimrende oplæg til en diskussion af disse temaer. Grunden til, at jeg synes det, kan jeg ikke komme, da jeg i så fald vil røbe for meget af bogens plot.

Det er vist ved at være en kendt sag, at jeg går meget op i, at det politimæssige i en moderne dansk krimi skal være i orden. Det er det i denne bog. Anne Mette Hancock har virkelig styr på den sag, hvilket jeg sætter meget stor pris på.

Til gengæld synes jeg mindre godt om, at Anne Mette Hancock ikke benytter navnene på eksisterende dagblade, men kalder de to aviser, der bliver omtalt for ”Demokratisk Dagblad” og ”Ekspressen”. Det er også det eneste kritikpunkt, jeg har af ”Ligblomsten”, som jeg varmt kan anbefale. Det er god læsning.

5 krimihjerter af 5