Interview med Lotte Petri i forbindelse med udgivelsen af hendes kommende bog ”Djævelens værk”

I 2014 interviewede jeg Lotte Petri her på hjemmesiden. Dengang havde hun udgivet 3 krimier og stod for at skulle udgive sin 4. krimi ”Hvidt snit”.

Man kan læse interviewet her:

http://www.findalskrimiside.dk/327761601/2183446/posting/interview-med-lotte-petri

Nu står Lotte Petri for at skulle udgive sin 5. krimi ”Djævelens værk”, som udgives på Lindhardt og Ringhof.

Fortæl ultrakort, hvad ”Djævelens værk” handler om?

Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet. En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København. Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.

Hvordan fik du ideen til ”Djævelens værk”?

Jeg læste en artikel i Berlingske om, at pave Frank havde godkendt en dansk katolik til at udføre eksorcisme i Danmark. Da jeg så hans øjne på billedet i avisen, tænkte jeg, at ham måtte jeg møde – og tanken strejfede mig, om han ikke kunne danne inspiration til en god krimi?

Hvor længe har bogen været undervejs?

Temmelig længe, faktisk. Jeg indledte researchen i sommeren 2014. Men jeg har jo også skrevet ”Hvidt snit” i mellemtiden, så jeg har kun arbejdet med ”Djævelens værk” periodisk.

Hvordan har du researchet i forbindelse med ”Djævelens værk”, og hvor meget tid har du brugt?

Jeg har brugt meget tid på først at læse faglitteratur, og siden har jeg foretaget flere interviews med fagpersoner. Det er svært at sætte et timeantal på arbejdet, men den har været tidskrævende, fordi emnet djævleuddrivelse er temmelig nyt for mig og tilmed ikke helt ukompliceret, fordi ægte besættelse, som det hedder, kan forveksles med visse former for sindssyge.

Fortæl om dine to mest spændende oplevelser i forbindelse med din research.

De absolut mest spændende møder har været med den katolske præst (eksorcisten) og med en retsmediciner. Jeg skrev til eksorcisten og bad om et interview, og han svarede næsten med det samme. Han havde sat en hel eftermiddag af til mødet, der foregik i indre København. Det var som at komme til et fremmed land at træde over dørtærsklen. Han forklarede mig, at han uddrev Djævelen i lejligheden, og det fik det til at risle koldt ned ad ryggen, må jeg indrømme. Han fortalte, at hvis man føler en svidende fornemmelse, når han drypper nogle dråber helligt vand på huden, er man måske besat. Prøve nummer to går ud på at holde om et krucifiks, og hvis dét også føles ubehageligt, ja, så er der måske en dæmon på spil! Han mente dog ikke, at jeg var besat, heldigvis. Selve djævleuddrivelsen foregår ved hjælp af latinske bønner, som han læser op. Han befaler Djævelen at forlade den pågældendes legeme. Jeg har en eksorcismescene med i bogen, som er stærkt inspireret af vores samtale.

Det andet spændende møde var med en retsmediciner, som viste mig sektionslokalerne på Rigshospitalet. Jeg tror, vi alle har et billede af, hvordan der ser ud (fra film), men det var nu alligevel rart at have detaljerne på plads, for det giver altid nogle gode ideer, og det er disse detaljer, som jeg tror, sætter gang i læsernes fantasi, og som gør historien mere troværdig – og ikke mindst spændende! Et lille eksempel på en detalje, der fik det til at summe i mit hoved var, at han viste mig den tråd, de syr kroppen sammen med efter obduktionen; der er tale om hvid silketråd. For det er et stærkt materiale – og tilmed pænt, så man ikke ser stingene…

Viste din research noget om, hvor udbredt djævletro og eksorcisme er i dagens Danmark?

Det har faktisk ikke været mit mål, at definere udbredelsen, men f.eks. i Rom kan man blive ”eksorceret” på næsten daglig basis. Ikke dermed sagt, at det er meget udbredt i Italien, men man anerkender nok i højere grad det ondes eksistens som katolik. Men i Danmark forsager vi faktisk det onde i Trosbekendelsen, og det sagde den katolske præst, var en rigtig god idé, for så udelukker man det onde, før man bekender sig til Gud.

Hvilke temaer i øvrigt har optaget dig i ”Djævelens værk”?

Sindssyge kan forveksles med besættelse – og psykisk sygdom interesserer mig meget – noget man også kan læse meget mere om i ”Hvidt snit” – men det er der nok en naturlig forklaring på, eftersom min far var psykiater!

Hvor har du opholdt dig i løbet af skriveprocessen?

Jeg tager tit på Hald Hovedgaard, som er et skriverefugium nær Viborg. Men jeg har også været på Svanekegaarden på Bornholm. For mig er det en god måde at booste skriveriet på.

Er der noget, der har været virkelig hårdt i løbet af skriveprocessen?

Det har taget lang tid at skrive ”Djævelens værk”, men det har nok også været fordi, der er tale om et helt nyt univers. Det tager længere tid at bygge et hus op fra grunden, end at lave en tilbygning!

Hvordan føles det, når manuskriptet kommer tilbage fra din redaktør, og du så skal hele ”baduljen” igennem igen?

Det kan godt være lidt hårdt, men det er med til at højne kvaliteten, og det er en nødvendig del af processen. Men for at være hel ærlig, så er den sjoveste del af skriveprocessen den første gennemskrivning – for der kan man for alvor slippe kreativiteten løs!

Hvem erklærer manuskriptet færdigt – og hvordan føles det at være nået til det punkt?

Det gør forfatteren. Men i praksis er der en konsensus mellem redaktør og forfatter om, at ”der ikke er mere at komme efter”. Det er lidt mærkeligt, men pludselig ved man bare, at den er der.

Fortæl om den proces forsiden har været igennem, inden det færdige resultat lå der, og skal du selv godkende den?

Jeg udvalgte først et billede fra Assistens Kirkegård. Men det fungerede ikke rigtig. Så foreslog jeg, at vi satte en djævlemønt på forsiden. En djævlemønt lavet af sølv og er en slags bærer af det onde – og i min krimi har morderen placeret djævlemønter i forskellige kirker. Pludselig fungerede forsiden, som er meget enkel. Man kan også sige, at med den titel, er det måske også nødvendigt at skulle illustrere noget uhyggeligt i voldsom grad – det giver sig selv, synes jeg.

Hvad gør du selv for at promovere ”Djævelens værk?”

Jeg turnerer land og rige rundt. Jeg har lige været på Tarup Bibliotek i Odense, og snart skal jeg på Krimimessen Horsens – dels med Det Danske Kriminalakademi, hvor vi diskuterer vold i kriminallitteraturen – og derudover er jeg på med et retsmedicinerarrangement, hvor tilskuerne får et sjældent indblik i hans arbejde med at aflokke dødens gåder. Endelig skal jeg til ”Vild med (M)ord” i Aarhus i maj – sammen med min yndlingsforfatter Steffen Jacobsen!

Er ”Djævelens værk” den første i en serie? Hvis ja, så fortæl lidt om den/de gennemgående figurer.

Ja, hovedpersonen hedder Josefine Jespersen og er knogleekspert. Det er hende, som retsmedicineren tilkalder, hvis et lig er særligt hårdt medtaget (kun knoglerne tilbage). Det er et ret spændende fag, fordi det omfatter arkæologi og jordbundsforhold, så man får andre vinkler, end en konventionel politiroman. Alexander Damgaard er drabsefterforskeren, som får til opgave at opklare de uhyggelige mord, hvor gerningsmanden har efterladt en satanistisk signatur. Her har det hjulpet at tale med Københavns Politi, for selvom man kan komme langt hjemme foran skærmen, er det nyttigt at tale med virkelighedens helte!

Har du ideen til den næste bog?

Jeg har faktisk skrevet en krimiføljeton, som hedder ”Black Notice”. Den handler om et våddragtslig, som dukker op i Norge. Kort efter finder politiet i Holland et lig med nøjagtig samme slags våddragt, og spørgsmålet om, hvordan to lig, kan havne så forskellige steder, giver politiet kamp til stregen. Og det viser sig, at der er en grænseoverskridende seriemorder på spil, som udnytter flygtningestrømmen som et tag selv-bord for en dreven drabsmand! Den ligger færdig og er klar til redigering. Jeg håber på, at den udkommer op til Bogforum i november. Derudover har jeg en kriminovelle klar til udgivelse op til sommerferien.

Hvad skal du lave i den nærmeste fremtid: slappe af, holde ferie, nye ideer eller???

Jeg skal en tur til Bornholm og starte et nyt manuskript op. Om det bliver en fortsættelse på ”Djævelens værk”, ved jeg ikke, men jeg har masser af ideer, som bare venter på at blive brugt. men det er vigtigt, at koncentrere sig om én ting ad gangen – det skal jeg vist sørge for at huske mig selv på en gang imellem!

Lotte Petri er til stede på Krimimessen i Horsens 1. og 2. april.

En stor tak til Lotte Petri fordi hun har taget sig tid til dette interview.