“Mirakelmanden” af Julie Hastrup

Politikens forlag 2017 – 380 sider

Anmeldelse

Julie Hastrups sædvanlige hovedperson, politiefterforskeren Rebekka Holm er sygemeldt på grund af en voldsom hændelse beskreveti den foregående bog, ”Farlig fortid”. Rebekka Holmrejser derfor til Stockholm for at være sammen med sin kæreste, den svenske politimand Niclas, som var gift med journalisten Magdalena, indtil hendes død for fire år siden.

Niclas er overbevist om, at Magdalena blevdræbt af en våbensmugler, som han efterforskede på dødstidspunktet. Niclas tror nemlig, at våbensmugleren dræbte Magdalena for at skræmme ham i forbindelse med efterforskningen. Imidlertid viser obduktionen ikke nogen tegn på drab, men det påvirker ikke Niclas. Han går derfor i gang med en privat efterforskning af våbensmugleren.

Både denne efterforskning og andet politiarbejde gør, at Rebekka overlades meget til sig selv i Niclas’ lejlighed.

Rebekka er nysgerrig af natur, og hun begynder derfor at snage i nogle kasser, hvor Niclas opbevarernogle af Magdalenas papirer.

Rebekka gør det med dårlig samvittighed. Det er jo krænkelse af privatlivets fred. Et er at hun forsøger at få indsigt i Niclas og Magdalenas privatliv – noget andet er, at hun faktisk også finder et USB-stik med et indhold, der indikerer, at Magdalena har været på sporet af noget, der ”smager” kriminelt, og som hun har efterforsket i sin egenskab af journalist. Så måske er Niclas’ teori om, at Magdalena er blev myrdet alligevel realistisk.

Herefter tager handlingen for alvor fart. Gennem adskillige meget spændende flashbacks med flere personer i hovedrollerne, får Rebekka indsigt i kriminelle handlinger, hvor bl.a. grufulde eksperimenter med retarderede personer indgår. Rebekkas politiinstinkt fornægter sig ikke, så hun begynder sin egen efterforskning af de undersøgelser, som Magdalena ikke fik afsluttet.

Det medfører, at Rebekka bevæger sig rundt i mange interessante og fordækte miljøer, som er fint beskrevne. Jeg kan heller ikke undgå at hæfte migvedde fine beskrivelser af naturen, hun færdes i – bl.a. den finske – idet en stor del af handlingen foregår i Finland.

Der er mange meget iøjnefaldende karakterer – både gode og absolut mindre gode mennesker – med i handlingen. Alle er beskrevet godt.

Julie Hastrup kommer i bogen bl.a. ind på brugen af psykofarmaka især i forbindelse med behandling af retarderede mennesker. Det kan godt give anledning til nogle overvejelser hos læseren.

I ”Mirakelmanden” ser man en noget anden side af Rebekka, end man er vant til. Da hun er i Sverige og er sygemeldt, føler hun sig ikke bundet af politimæssige forskrifter i den private efterforskning, hun går i gang med. Hun agerer også flere gange kampberedt og bruger magtanvendelse, men den søde og kærlighedsgivende side ser man bestemt også af hende.

Alt kommer for en dag i krimiintrigen, dog mangler jeg at lidt mere indsigt i, hvad den våbensmugler, Niclas efterforsker, egentlig har gang i. Hvem er aftagerne af de indsmuglede våben fx?

Det skal også tilføjes, at bogen slutter med en cliffhanger af format. Desuden er der også en mindre cliffhanger inde i bogen.

Jeg følte mig rigtig godt underholdt, og bogen er velskrevet. Jeg kan godt lide, Julie Hastrup skriver ”lige ud ad landevejen”. Det er helt OK, når forfattere lader deres personer filosofere over tilværelsen og lader dem føre indsigtsfulde og lange samtaler, men det kan også engang imellem være befriende at slippe for, som tilfældet er i ”Mirakelmanden”.

Jeg glæder mig meget til Julie Hastrups kommende bog og er spændt på at se, hvad cliffhangerne medfører.

5 krimihjerter af 5