”Et bånd af blod” af Dorthe Annette Hansen

Byens Forlag 2016 – 158 sider

Politimanden Mark har taget sine delebørn med i Tivoli. Lige på det tidspunkt, de passerer ”Dæmonen”, styrter der en kvinde ned fra denne forlystelse og lander dræbt på stedet lige foran Mark og hans to børn.

Til Marks store forbavselse viser det sig, at den dræbte er hans ungdomskæreste Mia.

Inderst inde har Mark hele tiden vidst, at noget grufuldt ville ske i Tivoli, fordi han har haft en dødlugt i næsen, da han og børnene gik mod ”Dæmonen”.

En sådan dødlugtmærker Mark ofte, nåren hændelse med dødelig udgang er på vej.

De nærmere undersøgelser viser, at Mia har siddet i fængsel i to år og også været på ”den lukkede” på grund af spritkørsel, som har kostet to mennesker livet. Efter løsladelsen har hun det fortsat svært psykisk og har gået hos en psykiater.

Imidlertid er denne psykiater nu er blevet myrdet. Tilfældighederne vil, at det er Mark og hans makker Nils, der nu efterforsker sagen omkring den dræbte psykiater.

Da Mia faldt ud af ”Dæmonen”var hun sammen med vennerne Lisette og Jonathan, som hun har kendt siden ungdomstiden.

Hvordan kunne det lade sig gøre, at Mia faldt ud af ”Dæmonen”? Er det en ulykke, et selvmord eller et drab? Er der nogen forbindelse mellem drabet på psykiateren og Mias død? Mark og Nils’ efterforskning går i den retning, og interessante spor fra fortiden dukker op i kølvandet på disse to sager.

”Et bånd af blod” beskriver på udmærket vis, hvordan Mia på et splitsekund fik ændret sin tilværelsefuldstændig som følge af spritkørslen. På samme udmærkede vis beskrives også, hvordan Mias bilulykke spiller ind på forholdet til hendesfamilie og venner. Disse beskrivelser – ogandre beskrivelser, hvor følelser og relationer mellem mennesker spiller ind, – er det bedste i bogen.

Til gengælde synes jeg ikke, at beskrivelsen afpolitiefterforskningen er helt troværdig. Man hører nærmest kun om to efterforskere og en lille smule om deres chef. Desuden bruger Nils meget tid på at snakke i telefon med konen i arbejdstiden, og mon to politifolk under en efterforskning i Tivoli vil sætte sig inde på en restaurant og spise og drikke fadøl?

Det føles heller ikke ret troværdigt, at Marks ungdomskæreste Mia falder ud af en forlystelse i Tivoli og lander lige for fødderne af ham. Lidt underligt er det tilligemed, at han og makkeren tilfældigvis også efterforsker drabet på Mias psykiater. Jeg er også noget skeptisk med hensyn til Marks evne til at have dødlugt i næsen, som et varsel forud for død. Dette varsel oplever han mere end en gang.

Bogen er velskrevet, og det gør den let og hurtig at læse, og den er helt bestemt også spændende med en dramatisk afslutning; men dog med nogen ”pletter” omkring troværdighed flere steder i handlingen.

Byens Forlag – 158 sider

3 krimihjerter ud af 5