”De frosne flammer” af Jens Henrik Jensen

Politikens Forlag 2016 – 544 sider

Forlagets beskrivelse

Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma.

Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået.

Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn.

Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd.

”De frosne flammer” er sidste bind i trilogien om Niels Oxens kamp mod det hemmelige magtnetværk, Danehof.

Bogen er en mastodont på 544 sider, men den er hverken for lang eller for langtrukken. Det er en aldeles spændende og medrivende bog.

Alle personerne i bogen er skildret på allerbedste vis. Det gælder både bipersoner, men selvfølgelig i særdeleshed de tre hovedpersoner, Niels Oxen, Margrethe Franck og Axel Mossman. Disse tre personer kommer man virkelig ind under huden på.

Selv om ingen af hovedpersonerne har stillinger, som gør, at de officielt kan gå ind i kampen mod Danehof, (Oxen eftersøgt for drab, Franck og Mossman fyret fra PET) lykkes det dem i høj grad at tage kampen op især på grund af Mossman, som via forbindelser diverse steder, ved, hvor og hvordan det skal gøres.

Jens Henrik Jensen er fantastisktil at beskrive de steder, hvor handlingen foregår. Det uanset om man befinder sig på den svenske skærgårdskyst, i Liverpool eller på et svensk slot. Der er ingen tvivl om, at Jens Henrik Jensen har foretaget en grundig research, både når det gælder steder og indhold i øvrigt.

For at kunne komme til bunds i alt omkring Danehof, må Oxen, Franck og Mossman forsøge at trænge igennem mange hemmeligheder og løgne, hvilket selvfølgelig kan være uhyre vanskeligt.

Det er altid godt, når en forfatter kan føre læserne bag lyset, og det gør Jens Henrik Jensen.Bogen rummer megen elementær spænding og dramatik med både nævekampe og skyderi, men uden det på nogen måde virker urealistisk. Imidlertid stiller den også spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at en magtelite i Danmark vil kunne styre landet i en retning, hvor denne lille elite ønsker, at Danmark skal befinde sig.

Jeg går selvfølgelig ud fra, at Danehof er udsprunget af en dygtig forfatters fantasi, og at der ikke findes en sådan brutal magtelite i virkeligheden. Dog er det et faktum, at vi i Danmark har de såkaldt VL-grupper, hvor driftige og dygtige erhvervsledere, men også politikere og andre af samfundets spidser samles til møder og drøfter og diskuterer ”rigets tilstand”. Mange af disse mennesker sidder i adskillige bestyrelser i store firmaer og kan via lobbyisme påvirke de folkevalgte, når beslutninger skal træffes, men gør det heldigvis ikke med de midler, som Danehof betjener sig af.

Hvorvidt det lykkes for trekløveret at få ram på Danehof, skal læserne selv have lov til at finde ud af.

Jeg vil til gengæld gerne røbe, at jeg glæder mig til mange flere bøger fra Jens Henrik Jensens hånd. Han er en forfatter, der virkelig kan sit kram.

5 krimihjerter af 5