“Solstrejf” af Claus Hagstrøm

Forlaget Snepryd 2016 – 354 sider

Bogen er Claus Hagstrøms debutroman. Jeg føler mig ret sikker på, at det er en debut, der vil blive lagt mærke til, fordi handlingen finder sted i SM-miljøet. Hvad der foregår her, er meget grundigt beskrevet. Mange vil nok sige for grundigt.

En ung rigmandsdatter Sara bliver fundet dræbt i Esrum Sø. Politiet står efter 1 års efterforskning på bar bund og allierer sig efter pres fra Saras familie med Kristian Wang. Han har nu slået sig ned som privatdetektiv, efter at være blevet afskediget som efterforsker ved Københavns Politi. Selv om han er stærkt alkoholiseret, mener familien, han kan være med til at sætte mere turbo på efterforskningen. Det er familien, der betaler ”gildet”.

For mig lyder det usandsynligt, at en privat efterforsker kan blive tilknyttet til en politiefterforskning og tilmed med økonomisk støtte fra en rigmandsfamilie.

Beskrivelsen af den alkoholiserede Wang er glimrende. Alkoholismen til trods fejler hans evner, som efterforsker intet, og desuden formår han stadig at tiltrække dejlige unge damer.

Wang sættes i efterforskningen sammen med den veldrejede politibetjent Signe Keldsen, og opklaringsarbejdet fører dem ind i SM-miljøet. Et miljø som Signe Keldsen er yderst godt kendt med, eftersom hun selv færdes der som den dominerende part i diverse SM-forhold.

Jeg synes, det virker for søgt, at både hun, slægtninge til den dræbte og Kristian Wangs kone, der forsvandt for tre år siden, alle er tilknyttet SM-miljøet.

Hvad Signe Keldsen i øvrigt angår, omtales hun som kriminalassistent, en stilling som hun i sin unge alder ikke kan have, da den titel ikke længere eksisterer for nye efterforskere ansat i Afdelingen For Personfarlig Kriminalitet, som oprettedes med politireformen i 2007. Det betyder også, at det er forkert at bruge betegnelsen kriminalpolitiet. Det er der ikke noget, der hedder længere.

Miljøbeskrivelserne i bogen er gode. Der gøres rigtig meget ud af SM-miljøet, men også bogen øvrige miljøer er godt beskrevet fx stedet og omgivelserne hvor Wang har slået sig ned.

De, der går i gang med bogen, skal være klar over, at det er en bog, hvor det erotiske fylder overordentlig meget. Jeg synes også, at de mange omtaler af det mandlige kønsorgan er i rigelig mængde.

En af de virkelig barske personer i bogen er Bødlen, som udfører handlinger, som er helt uacceptable. Når Bødlen er med i handlingen, er det for mig overordentlig generende, at det personlige stedord “den” bruges om denne modbydelige person. Det burde være det personlige stedord “han”, der var blevet benyttet.

Citat fra starten af kapitel 19 side 93: “men bødlen ænser det ikke. Den har kun øje for …..”

Bogen er spændende og fuld af dramatik med både vold og flere drab.

Selve krimiintrigen i bogen er OK og slutter med en ganske fin overraskelse.

Selv om jeg har en del kritikpunkter, vil jeg bestemt læse den næste bog i serien om Kristian Wang, for han er interessant.

3 krimihjerter af 5