Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at være inviteret til bloggermøde af Politikens Forlag med forfattere som Jussi Adler-Olsen, A. J. Kazinski, Anna Grue, Lars Kepler og Christian Mørk. Møderne er foregået i enten Københavnsområdet eller i Aarhus.
En af Danmarks bedste krimi- og spændingsbogsforfattere Jens Henrik Jensen bor i den lille by, Søvind lidt uden for Horsens. Jeg foreslog derfor Helle og Christina (tidl. ansat) fra Politikens Forlag, at det kunne være interessant, hvis forlaget arrangerede et bloggermøde med ham på Søvind Kro, når han skulle udgive den sidste bog i Danehof-trilogien. Til min store glæde syntes forlaget, det var en god ide, så mandag den 15. august mødte jeg forventningsfuld op på Søvind Kro for at høre om Jens Henriks nyeste bog “De frosne flammer” og om hans forfatterliv i øvrigt.
Sammen med bloggerne Amanda Emma Nissen-Bækdahl og Lone Maj Knudsen, boganmelder ved Jysk-fynske Ugeaviser, Marie Bruun Fanø, bibliotekar og medarrangør af Krimimessen i Horsens, Lida Wengel og Vicki Broue Meinertz fra Politikens Forlag havde jeg et utrolig spændende og hyggeligt møde med Jens Henrik Jensen.
Jens Henrik er nu fuldtidsforfatter og bor i sin barndomsby, Søvind efter 25 år i Esbjerg, hvor han var journalist på JydskeVestkysten. Han bor sammen med sin kone, der er læge og to sønner på 5 og 7 år. Han er ikke den tilbagetrukne forfattertype. Han færdes dagligt i byen, han køber ind, og så er han fodboldtræner for det hold, hvor hans ældste søn spiller.
Det glædede Jens Henrik rigtig meget, at bloggermødet var på Søvind Kro, hvor han i sin barndom var til juletræ og senere holdt ”3. halvleg”, da han i sin tid selv spillede fodbold i Søvind.
Med sine 546 sider er ”De frosne flammer” den bog, som Jens Henrik har udgivet med flest sider. Han synes selv, at det er den af hans bøger, der har den flotteste forside, hvilket man kun kan give ham ret i.
Når der er tale om den sidste bog i en trilogi, er der meget, der nødvendigvis skal samles op på fra de to foregående bøger. Dels skal læseren lige opdateres på, hvad der tidligere er sket, og dels skal selve handlingen rundes af, så alt kan falde på plads, og de sidste sløjfer bindes, og alle tråde redes ud.
Selv om bogen er omfangsrig, fortæller Jens Henrik, at der er skåret ind til benet, så alt overflødigt er væk. Det er en vigtig detalje ved enhver skriveproces.
Jens Henrik fortalte også om tilblivelsen af bogen. En blok og en kuglepen på natbordet er vigtige ingrediensen, når han skriver. Mange tanker kommer til ham, når han ligger på grænsen mellem at sove og være vågen. Når disse tanker kommer, gælder det om i en fart at få skrevet ned.
Desuden har han et whiteboard på arbejdsværelset, hvor noter kan sættes op og forbindes med andre noter. I øvrigt foregår meget af skriveriet tidligt om morgenen, måske endda allerede ved tre-fire tiden.
Jens Henrik foretager altid en grundig research, inden han går i gang med skrivningen; men også undervejs så hans viden, om det, han skriver om, er korrekt gengivet.
Der kan hentes megen viden på nettet, og det benytter Jens Henrik sig selvfølgelig også af, men skal der skabes ægte stemninger fra et bestemt sted, rykker han i felten.
Hvorfor vælge soldaten Niels Oxen med posttraumatisk stresssyndrom som hovedperson i en bogserie? Mestaf alt nok for at prøve en helt anderledes type, men også fordi Jens Henrik i sine tidligere bøger har haft en person med, som har inspireret ham, foruden at der er masser af stof til eftertanke omkring problematikken om de udsendte og senere hjemvendte soldater.
Det har været meget vigtigt for ham at skabe en person, som er interessant og indeholder dybde og substans. I lighed med Niels Oxen viser det sig, at soldater med PST har haft meget lettere ved at klare selveudstationeringen i krigsområderne, end de har ved at klare tilværelsen, når de vender hjem.
Hvad hovedperson i øvrigt angår var det i hvert fald sikkert, at det ikke skulle være en journalist, fortæller den tidligere journalist.
Ud overhovedpersonen Niels Oxen spiller også tidligere PET-agentMargrethe Franck ogtidligere PET-chef Axel Mossman en overordentlig stor rolle i trilogien.
Margrethe er en actionkvinde med handlekraft, også selv om hendes ene ben er kunstigt. I øvrigt et faktum, som Oxen ikke tager hensyn til, når han og Margrethe agerer sammen. De to er i den grad kommet til at forstå hinanden.
Gennem de tre bøger om Oxen og Co. har Axel Mossman været “mørkets fyrste”, som ofte har sin helt egen agenda, som han ikke indvier Oxen og Margrethe i.
Jens Henrik bruger faktisk Mossman som en form for handlingens omdrejningspunkt, idet hans ageren både snyder og overrasker og derved skaber bøgernes spændende situationer.
Naturligvis vil Jens Henrik, som den spændingsbogsforfatter han er, gerne skabe drama og spænding i bøgerne, men han holder også umådelig meget af de små beskrivende detaljer, som kan være med til at skabe en stemning.
Det gennemgående tema i bøgerne er Danehof. Selv om der trods alt nok ikke eksisterer en organisation af den art i virkelighedens Danmark, der bruger den slags midler, som man læser om i trilogien, er der ingen tvivl om, at et forholdsvis lille antal erhvervsledere samlet i de såkaldte VL-grupper i dagens Danmark har meget stor indflydelse på det, der sker i samfundet.
Gennem nu 3 bøger kommer vi til at lære Oxen, Franck og Mossman særdeles godt at kende, men da Jens Henrik begyndte på “De hængte hunde”, vidste han rent faktisk ikke, hvad det ville føre med sig på sigt og heller ikke, hvordan det hele skulle ende, men det har han helt styr på nu.
Hvad er det så, vi kan se frem til i ”De frosne flammer”? Det kan ses her i beskrivelsen fra Politikens forlag:
Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma.
Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået.
Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn.
Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd.
“De frosne flammer” udgives fredag den 26. august, og der er i høj grad noget at glæde sig til.