”Iskold død” af Bernard Minier

Lindhardt og Ringhof 2016 – 516 sider

Forlagets beskrivelse

I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjerglandskab folder en mørk historie om hævn sig ud.

I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.

Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtig klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan ikke være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord …

Anmeldelse

Nogle forfattere evner at skrive thrillere, hvor man fra bogens første sider fornemmer, at her har man fat i en bog, hvor spændingen og uhyggen vil være fremherskende. Den evne har Bernard Minier.

En hovedløs hest, der hænges op i kablet til en svævebane er ikke ligefrem hverdagskost, men det er bare starten på et mysterium, hvis hovedhandling udspiller sig om vinteren på den franske side af Pyrenæerne.

Uhyggen er også til stede på den sikringsanstalt, der ligger i området. Her er anbragt mordere af den værste slags. Den mest berygtede af dem, en seriemorder á la Hannibal Lecter, som de, der har læst Thomas Harris’ thrillere, kender, bliver en del af efterforskningen i forbindelse med fundet af den døde hest.

Politikommissæren Martin Servaz skal i første omgang opklare hestedrabet, da det viser sig, at den dræbte hest tilhører en af Frankrigs rigeste og største virksomhedsejere.

Imidlertid myrdes der umiddelbart efter to mænd, som også på spektakulær vis hænges til skue, så der bliver meget at gøre for Servaz’s efterforskningsteam.

Bogen igennem møder man interessante personer – det være sig både politifolk og andre, som inddrages i handlingen.

I lighed med andre dygtige forfattere skildrer Bernard Minier personerne – på godt og ondt – som mennesker af kød og blod og ikke som klicheer.

Forfatteren gør meget ud af at skildre miljøerne, men også landskaber og vejrlig beskrives grundigt.

Bogens hovedtema er hævn, men også seksuelt misbrug af børn og unge samt følgerne heraf er et væsentligt tema.

”Iskold død” er en ”moppedreng” af en bog, men den ”glider let ned”. Den er meget spændende og yderst dramatisk.

Måske man kan synes, at bogens afslutning er for dramatisk og urealistisk, men når den i øvrigt er spændende og velskrevet accepteres dette uden problemer.

Jo, jo, franske thriller- og krimiforfattere er så sandelig også værd at læse. Pierre Lemaitre og denne bogs forfatter Bernard Minier er gode eksempler herpå.

5 krimihjerter af 5