”Drengen fra Godhavn” af Ole Tornbjerg

Politikens Forlag 2015 – 327 sider

Forlagets beskrivelse:

Trettenårige Kalle Skjold pjækker fra skole for at tjene penge på slagteriet og for at bygge huler ude i lergraven sammen med vennerne. En forårsdag sker der noget, der forandrer hans liv for altid. Han bliver passet op af to mænd på gaden, de kommer fra børneværnet og tager ham med til drengehjemmet Godhavn. Uden yderligere forklaring.

På Godhavn befinder Kalle sig pludselig i en barsk og lukket verden. Drengehjemmet styres med rå vold og rigide regler af den dæmoniske og karismatiske forstander Christian Bang, og mellem de halvtreds drenge, der er stuvet sammen på meget lidt plads, hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver en kamp for overlevelse, og det eneste, Kalle tænker på, er at komme væk og hjem til sin mor. Men prisen for at træde ved siden af er høj.

”Drengen fra Godhavn” er en roman, der er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt.

Anmeldelse:

“Drengen fra Godhavn” bygger på virkelige begivenheder og handler om livet på drengehjemmet “Godhavn”

Handlingen ses fra drengen Kalles Skjolds synsvinkel og fortæller om hans barske barndom på “Godhavn” og hans efterfølgendeproblematiske ungdom og voksentilværelse.

De, der læser denne anmeldelse, kan måske undre sig over, hvorfor en bog af denne slags, står på en hjemmeside, der almindeligvis anmelder krimier.

Man kan ikke påstå, at “Drengen fra Godhavn” er en krimi, men det, som Godhavns-drengene udsættes for, vil jeg betegne som kriminelt, så derfor mener jeg godt, bogen kan anmeldes her.

Både fysisk og psykisk vold har hørt med til dagligdagen på Godhavn, og der var ikke bare tale om de to lussinger, som lærerne i henhold til loven måttebenytte sig af som straf. Her var også tale om anden form formeget grov vold. At man dengang, også blandt ”de lærde” troede på og accepterede den hårde hånds pædagogik, bør også lige nævnes; men dog næppe rendyrket vold. Også seksuelle overgreb fra læreres og en psykiaters side risikerede drengene at blive udsat for.

Personbeskrivelserne i bogen er skræmmende troværdige. Det gælder for både børn og voksnes vedkommende.

Også beskrivelserne af alle de steder, hvor handlingen foregår er præcise og gode.

Almindeligvis sympatiserer man jo ikke med personer, der begår indbrud og tyverier, men det gør man i denne bog, når nogle af drengene flygter fra Godhavn. Kun på den måde har de en minimal chance for at kunne klare sig uden for Godhavns mure i nogle få dage, inden de igen bliver fanget og er tilbage på børnehjemmet.

Det er næsten en naturlov, at nogleaf drengene på Godhavn også selv udøver vold, som især gik ud over de svagestedrenge. Også grov mobning hørte med til dagligdagen. Især gik det hårdt ud over sengevæderne.

Det er længe siden, jeg har læst en bog, som har gjort så stort indtryk på mig, som “Drengen fra Godhavn”. Det er slemt at tænke på, at den er baseret på virkelige hændelser.

Forfatteren Ole Tornbjerg har gjort det godt med denne bog. Vi “krimifolk” kender ham bedst fra de kvalitetskrimier, han skriver sammen med sin kone Jeanette Øbro.

5 krimihjerter ud af 5