“Bedemandens datter” af Sara Blædel

Peoples’Press 2016 – 338 sider

Mødet med en sympatisk kvindelig bedemand satte Sara Blædel i gang med ideen til ”Bedemandens datter”.

Forlagets beskrivelse:

Da Ilka får at vide, at hendes far er død i USA, og at hun er nævnt i hans testamente, kommer det som noget af en overraskelse. For Ilka og moren har intet hørt til ham, siden han forlod dem, da Ilka var syv, og det er efterhånden 33 år siden.

Men savnet af faren har i alle årene siddet dybt i Ilka, så hun beslutter at rejse derover. Ikke fordi hun interesserer sig for arven, men nu vil hun have nogle svar. Hvorfor rejste han og lod aldrig høre fra sig? Hvordan har hans liv været? Og hvem var han egentlig?

Det bliver bare ikke så let. For ikke blot har faren en ny og meget lidt imødekommende familie, men meget tyder på, at han også har haft en masse at skjule. Ingen har imidlertid lyst til at fortælle Ilka, hvad de ved, og i stedet havner hun i en situation, hvor hun risikerer at hæfte for noget, hun aldrig kommer fri af igen.

”Bedemandens datter” er første bind i en trilogi.

Anmeldelse:

I “Bedemandens datter” forlader Sara Blædel sit sædvanlige krimiunivers med Louise Rick, og læseren bringes via den 40-årige skolefotograf Ilka Jensen ind i bedemandsmiljøet i byen Racine i Wisconsin i USA.

Gennem Ilka giver Sara Blædel læseren en troværdig og meget fin indsigt i, hvordan bedemandsfirmaer arbejder i USA. Ingen tvivl om, at der i USA findesseriøse og velmenende bedemænd, men som man kan læse i bogen, er der også dem, for hvem “cool business” er omdrejningspunktet.

Lige somi Danmark er detselvfølgelig også bedemandsfirmaerne i USA, der sørger for alt det praktiske i forbindelse med dødsfald.

I USA går mange meget op i kistens udseende, så nogle kister er er særdeles dyre, og meget ofte er det åbne kister, der stilles frem, når der tages afsked med afdøde. Derfor indgår balsamering også ind imellem som en del af bedemandens arbejde.

Det er også bedemandsfirmaerne, der står for afholdelse af hele mindehøjtideligheden. I “Bedemandens datter” fortælles, at disse højtideligheder som regel foregår i bedemandsfirmaernes lokaler. Her kan der tilkøbes alle former for blomsterdekorationer og forplejning, og her spilles den musik, som afdøde holdt af. Hvis afdøde skal kremeres, er der mulighed for at købe charms, hvori der kan puttes aske fra den afdøde.

Alt dette oplever Ilka i forbindelse med at hun arver sin fars bedemandsfirma, men bogen handler også om en kvinde, der forsøger at finde ud af, hvorfor hendes far forlod hende og moderen og rejste til USA og blev bedemand der. Hun har ikke set ham, siden hun var 7 år og føler stadig et stort savn efter ham.

Ilka ved ikke, hvad hun rent faktisk skal stille op med bedemandsfirmaet. Skal hun beholde det eller ej? Hun fornemmer også, der er foregået noget i firmaet, som hun meget gerne vil have klarhed over.

”Bedemandens datter”er også historien om en kvinde, der forsøger at finde sin egen identitet. Hvorfor er hun blevet den, hun er?

Efter at Ilka blev enkefor nogle år siden, har hun ikke fundet nogen ny mand, men hun er typen, der ikke går af vejen for at være den, der tager initiativ til en ”one night stand” uden på nogen måde at have dårlig samvittighed dagen efter – højsthar hun tømmermænd.

På alle måder bliver Ilka beskrevet, så man virkelig synes, at hun er en person, man kender og holder af.

Der er i det hele taget rigtig fine personskildringer i bogen. Man tror på de personer, man møder. Især kommer man til at kende Artie Sorvino godt. Han er en ca. 60 årig mand med hestehale. Han har været farens assistent i firmaet, og hans speciale er at få afdøde til at tage sig bedst mulig ud, når vedkommende ligger til skue i den åbne kiste.

I firmaet arbejder der også en nonne, Søster Eileen O`Connor, som er frivillig medarbejder. Huner en person, som Ilka har svær ved at gennemskue. Nogen gange er hun sød og venlig, og andre gange er hun bare lidt mærkelig.

Nu er det jo Sara Blædel, der har skrevet bogen, og selvfølgelig skal der også tilsættes noget “kriminalistisk og mysterieagtigt”. Det gøres på en måde, som falder helt naturligt ind i handlingen. Her er ikke noget med, at Ilka nu skal til at opklare det drab, som finder sted i Racine, lige efter hun er ankommet. Opklaringsarbejdet sørger politiet selvfølgelig for. Ilka er kun med på sidelinjen som den bedemand, der tager sig af den myrdede mand og hans mor på et personligt engagerende plan.

Skildringerne af miljøerne i bedemandsfirmaerne er interessante og vidner om en særdeles grundig research.

I bogen kommer man ikke til bunds i de lidt mystiske hændelser, der antydes, at der tidligere er forgået omkring Ilkas nu arvede bedemandsfirma. Det er heller ikke meningen for det sidste ord i ”Bedemandens datter” er “fortsættes”. Det vil ske i to efterfølgende bøger. Dem glæder jeg mig til at læse.

Sara Blædel og ”Bedemandens datter” har begge fuldt ud fortjent

5 krimihjerter ud af 5