”Skakten” af Lars Kjædegaard

Rosinante 2016 – 299 sider

Forlagets beskrivelse

Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt.

Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede.

Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.

Anmeldelse

”Skakten” er velskrevet, spændende, til tider humoristisk og en dejlig, hurtigt læst bog. Intrigen er bygget således på den måde, at man følger flere forskellige handlinger, hvoraf et par er tilsat lidt filosofiske betragtninger om det at være menneske.

Her er ingen overdrevne actionscener, selv om en scene er meget dramatisk.

Selv om jeg havde gættet mig frem til afslutningen, er den alligeveloverraskende, men logisk.

Bogen har flere interessante temaer. Et handler om det åbne ægteskab, hvor ægtefællerne accepterer, at de hver især har et forhold til en anden.

Et andet tema handler om, hvorvidt en privatlærer kan have et seksuelt forhold til sin unge kvindelige elev.

Et tredje tema handler om, hvor meget en bys befolkning vil acceptere af kontroversielle udtalelser fra politikere.

Et fjerde tema handler om de traumer, politifolk kan komme ud for i tjenesten.

De mange forskelligepersoner i bogen er yderst troværdigt beskrevet.

Man kommer selvfølgelig mest ind under huden på de to hovedpersoner,Anita Hvid ogThor Belling. De er ihærdige og dygtige efterforskere, og så har de – som i Kjædegaards andre bøger – et godt og givende kærlighedsforhold.

Det virker også godt, at Lars Kjædegaard ”tør” lade Farums borgmester blive myrdet og ikke opfinder en fiktiv by for at kunne lade et sådan drab foregå. Personligt kan jeg godt lide, at de steder, der beskrives i bogen, også findes i virkeligheden.

I det hele taget kan jeg godt lide, at det, der sker i en krimi ligger så tæt op ad virkeligheden som muligt. Det mener jeg ikke, selve det politimæssige gør. Jeg synes, vi mangler lidt mere – gerne perifer – beskrivelse af det store apparat, der nødvendigvis må være sat i værk, når to prominente politikere er blevet myrdet.

Det generer mig, når titlerne KA (kriminalassistent)konsekvent bruges i bogen. Det er et fåtal af moderne efterforskere, der bruger denne titel.

Til slut en ”smutter”. Drabsafdelingens chef, Brøssner var ung politimand i slutningen af 50’erne. Jeg gætter på han mindst har været 22 år dengang. Dvs. han er født ca. 1936.

Handlingen er nutidig. Lad os sige den foregår i 2014. Det betyder, at chefen i dag er 78 år. Det er godt nok en gammel chef. Den går vist ikke.

4 krimihjerter af 5