Den polske lykkejæger” af Henrik Brun

Turbineforlaget 2016 – 407 sider

Forlagets beskrivelse:

Europa koger af intern strid om flygtninge, østarbejdere og økonomisk krise. Under en protestaktion mod polsk arbejdskraft falder den danske fagforeningsboss Henning Thisted død om efter en voldelig konfrontation med Karol Lijewski, en succesrig polsk forretningsmand. Tragedien forværrer debatklimaet, som kun bliver yderligere forpestet, da det lykkes Lijewski at stikke af og gå under jorden som en jaget mand efterlyst af Europol.

Den danske journalist Ketil Brandt bliver sat på sagen, der hurtigt tager en drejning, da politiet frikender polakken for skyld i dødsfaldet. Alligevel fortsætter Lijewski til alles undren sin flugt, og Ketil følger i forretningsmandens fodspor gennem Sverige og Tyskland til Polen. Her vikles Ketil ind i et farligt spil mellem driftige erhvervsfolk, radikale nationalister, politi, efterretningstjeneste og flere af regeringens ministre. For bag Lijewskis flugt ligger en sandhed, som ikke alle ønsker frem i lyset.

“Den polske lykkejæger” er Henrik Bruns femte selvstændige krimi med den danske journalist Ketil Brandt som hovedperson. De øvrige bøger hedder ”Den danske lokkedue”, ”Den norske lakaj”, ”Den svenske løgner” og ”Den finske patriot”.

Anmeldelse:

Forfatter Henrik Brun er også kendt som en meget dygtig og anerkendt journalist. Det bærer “Den polske lykkejæger” bestemt præg af. Bogen er meget velskrevet, og det fremgår overalt i bogen, at Henrik Brun har foretaget en meget grundig research.

Læseren kommer både til Sverige, Danmark og mest af alt til Polen. Der er gode beskrivelser af byer og områder i Polen.

Bogen kategoriseres som en krimi. Jeg synes, man skal helt utrolig mange sider ind i bogen, før der kommer noget, der passer til den betegnelse. Bogen beskæftiger sig i stedet med det yderst aktuelle emne: østarbejdere i Danmark contra den danske fagbevægelse.

Der involveres mange personer i bogens handling. Selv om det helt store krimiaspekt mangler i store dele af bogen, medvirker der både politifolk og efterretningsfolk.

Efterhånden, som man kommer længere ind i bogen, aner man mere og mere, at det ikke kun er konflikten mellem østarbejdere og danske fagforeningsfolk, det drejer sig om. Der er mere på spil. Noget som ikke skal frem i lyset.

Bogen skrider temmelig langsomt frem, men hen mod slutningen kommer der mere fart over feltet. Noget jeg har savnet hidtil. Måske kunne bogen godt have være strammet mere op.

Bogens hovedperson Ketil Brandt er som forfatteren journalist og i øvrigt også som forfatteren pilskaldet. Ketil får til opgave at skrive om det dødsfald på havnen i Trelleborg, der sættet hele handlingen i gang. Han er dygtig og har den store fordel, at politiet i Sverige, kender ham som en, man kan stole på. Det samme gør en medarbejder inden for Europol, og det giver Ketil Brandt nogle muligheder, da han går i gang med sin opgave. Således kommer han også meget tæt på nogle polske efterforskere. Ja, mere end tæt på en af de kvindelige polske politidamer.

Mens jeg læste bogen, spekulerede jeg en del på, om de muligheder, Ketil Brandt får via politiet og som i den grad lader ham være en del af det efterforskningsteam, der skal finde ud af sagens rette sammenhæng, er forfatterskabte. Eller ved Henrik Brun fra sit journalistiske virke, at sådan noget er muligt?

Hvor meget realisme, der er i bogens skildring af skjulte dagsordenener og rænkespil i dagens Europa, har jeg svært ved at gennemskue, men på den anden side set, så er jeg ikke i tvivl om, at der foregår utrolig meget, der ikke tåler dagens lys.

Jeg savner mere intens spænding.

3 krimihjerter ud af 5