I oktober 2014 var jeg så heldig sammen med en lille flok andre bloggere at blive inviteret på besøg i Jussi Adler-Olsens kontorhus i Allerød.

Vi kom ”drypvis”, og blev hver især modtaget af en meget venlig dame, som præsenterede sig om Elisabeth. Det viste sig at være Jussis ”højre hånd”.

I anledning af vores besøg havde hun sørget for at arrangere et hyggeligt morgenbord i kontorhusets store køkken.

Elisabeth deltog ikke selv i den efterfølgende snak, vi havde med Jussi, men hun ”svævede over vandene” og sørgede for, at alt var i orden, både under den meget uformelle og meget hyggelige snak, vi havde med Jussi og på den efterfølgende rundvisning i kontorhuset.

Da jeg i november var på BogForum i Bellacenteret, havde jeg den fornøjelse at møde Elisabeth flere gange, og vi fik os nogle hyggelige snakke. Så var det, at jeg pludselig fik idéen med at lave et interview med Elisabeth, idet jeg tænkte, at mange sikkert kunne synes, det var spændende at høre, hvad Danmarks bedst sælgende forfatters ”højre hånd” arbejder med.

Fortæl lidt om dig selv

Jeg er opvokset i nærheden af Holbæk og flyttede til København, da jeg var 14. Efter studentereksamen tog jeg til England, hvor jeg fik en BA og derefter videre til USA, hvor jeg fik en MA – samlet svarer det til en Statsvidenskabelig kandidatgrad.

Men da jeg kom tilbage til Danmark, ville man ikke anerkende den. Derfor endte jeg med at blive kontorvikar bare for at komme ind på arbejdsmarkedet. Herigennem endte jeg i en sekretær stilling hos Disney i deres danske lokal kontor for Norden. Her kom jeg til at beskæftige mig med rettigheder især inden for publishing.

Efter næsten 10 år kom jeg videre til Egmont Books, hvor jeg arbejdede med køb af rettigheder af børnebøger og koordineringsopgaver.

Dernæst kom en lille afstikker til et taxafirma, hvor jeg arbejdede som PA og bl.a. havde kontakt til store kunder samt opbyggede et intranet.

Så kom muligheden for at komme ”hjem” til forlagsverdenen, idet jeg fik job som litterær agent i ICBS (International Childrens Book Service). Et af de ældste agenturer i Danmark, der solgte rettigheder bl.a. for Bjarne Reuter, Bodil Bredsdorff, Cecil Bødker, Thøger Birkeland, Ib Spang Olsen og Lene Kaaberbøl.

I denne periode valgte jeg at flytte tilbage til Holbæk, og efter nogle år blev jeg selvstændig, hvor jeg havde job bl.a. hos Egmont Creative med koordineringsopgaver, endvidere lavede jeg forskellige oversættelser samt begyndte at lave stikordsregistre.

Efterhånden indfandt krisen, og det blev sværere at få nok at lave, så jeg kontaktede mit netværk…

Hvordan fik du jobbet som Jussis ”højre hånd”, og hvor længe har du haft det, og ved du, hvorfor det blev dig, der fik jobbet?

Jeg fik en mail fra en af mine gode venner. Hun havde fået en mail fra sit netværk om, at en forfatter søgte en PA på deltid.  Den søgte jeg, det passede lige på det, jeg kan, altså ingen redaktøropgaver, men alt det andet, der også skal laves, og som jeg kendte til.

Hvordan bliver man valgt ud af sådan en bunke ansøgninger? Ja, først så skulle jeg gætte på, hvilken forfatter det kunne være. Det stod der nemlig ikke noget om. Jussi var et af mine gæt. 

Og så kontaktede jeg en af mine gode kolleger fra Egmont Creative, Henning Kure. Jeg vidste, han var god ven med Jussi – og spurgte, om jeg måtte bruge ham som referent. Jeg sendte både stillingsopslaget og min ansøgning til ham. Det sagde han ja til.

Men det var ikke Jussi, der søgte, det var Sara Blædel. Fandt jeg ud af langt senere.

Henning – min gode ven – havde sendt hele molevitten til Jussi og efter nogle dage hørte jeg fra Jussi, at det ikke var ham, der søgte, men han kunne måske nok bruge sådan en som mig, om ikke vi skulle mødes.

Så jeg fik faktisk et job, der ikke eksisterede.  Hvor heldig kan man være?

Hvad består dit arbejde i, når I er hjemme i kontorhuset, og hvad er din vigtigste funktion her?

Min vigtigste funktion er at skabe mere tid til Jussi. Før jeg kom ind, var det Jussi og hans kone Hanne, der ordnede alt. Svarede på mails, koordinerede rejser – alt! 

Nu sidder jeg og styrer kalenderen, besvarer forespørgsler, laver små-oversættelser, al den slags ting en typisk PA gør.  Og så samler jeg viden. Jeg skal have overblik over alt, der sker. Hvilke forlag i hvilke lande har købt rettigheder til hvad, og er det udkommet? Hvem er vores kontaktpersoner? Når der er møde med f.eks. en journalist, hvem er det? Har Jussi mødt dem før?

Hvad består dit arbejde i, når I er uden for kontorhuset, og hvad er din vigtigste funktion her?

Langt det meste af mit arbejde er på kontoret. Hvis jeg er med f.eks. til en bogmesse, skal jeg sikre, at kalenderen bliver fulgt. Det nytter ikke noget, at man kommer for sent til et interview eller en signering. Hvis jeg er med til et møde, er det typisk for at lave et referat eller for at være klar med baggrundsviden til at supplere Jussi.

Hvem ud over dig er tilknyttet kontorhuset?

Jussi selvfølgelig og hans kone Hanne. Derudover har vi en alt-mulig-mand, der sørger for, at der ser pænt og ordentligt ud både ude og inde og hjælper med pakker og al den slags. Og så er der tilknyttet en deltids bogholder. Endelig har vi midlertidig tilknyttet en håndværker til at lave forbedringer.

Fortæl om en typisk dag i kontorhuset i Allerød. Vil du karakterisere jobbet som et alm 8 – 16 job?

En almindelig dag starter med at gennemgå mailen, helst før Jussi kommer. Når han er her, starter vi dagen med en lille konference, hvor vi gennemgår udestående, hvad der skal svares på, og hvad jeg ellers har af projekter. Hvis det er nødvendigt holder vi også sådan en konference senere på dagen.

Og når Jussi er i huset kommunikerer vi løbende, med mindre han er i en kritisk fase af sin skrivning, så forstyrrer jeg ikke.

Jeg har altid min telefon åben, og jeg tjekker altid min mail, før jeg tager hjemmefra om morgenen og om aftenen. Hvis der er noget, der haster, bliver det taget med det samme. For mig er det et livsstils job. Men som regel kan vi holde os til normale arbejdstider.

Fortæl om din rolle i forbindelse med promoveringen af en ny bog.

Her er der tale om et meget tæt samarbejde med marketingarbejdet hos Politikens Forlag. Vi koordinerer kalenderen flere gange om dagen. Når der kommer journalister, og de kommer typisk til Jussi i Allerød, har jeg lavet lidt research, så Jussi ved lidt om, hvem han møder og gerne, hvornår han evt. har mødt dem før. Ofte har de også en fotograf med, som Jussi har mødt før. Og så skal besøgende til Allerød føle sig velkomne, det er også en del af opgaven. En ret hyggelig del.

Fortæl om din rolle, når du er med Jussi på promoveringsture i forbindelse med udgivelsen af en ny bog.

Hvis der er arrangementer ude af huset, vurderer vi, om jeg skal med. I nogle tilfælde kan det være en fordel. Igen for at passe tiderne, og når det drejer sig om signeringer for at være behjælpelig, f.eks. med paratviden eller til at tage foto med en mobiltelefon. 

Har du nogensinde hjulpet Jussi med at researche, når han skriver en bog, og vil du i så fald give nogle eksempler på dit researcharbejde.

Ja, hvis han ikke har tid, så kan jeg blive bedt om ”at gå i marken”. Det gjorde jeg bl.a. til ”Marco Effekten”. Marco skulle telefonere i nærheden af Svanemøllehavnen. Hvor er den nærmeste telefon? Hvordan er den placeret i omgivelserne? Er det med mønter eller til kort? Ned til nærmeste detalje.

Til ”Den Grænseløse” har det mest været internet research, før Jussi har rejst ud. Bl.a. var Jussis tur til Øland nøje planlagt, så han vidste, hvad han skulle se, hvor.

Grundlæggende kan Jussi bedst lide selv at have set og oplevet det, han skal skrive om.

Hvordan er det at være ”højre hånd” for et menneske, der er verdensberømt?

Man får nogle sjove oplevelser engang imellem. Den sjoveste har nok været engang, da jeg var i München med Jussi, og vi gik på en gågade med Peter Lohmeyer, en meget populær skuespiller i Tyskland, som Jussi arbejder sammen med, når han optræder dernede. Jeg gik i midten og kunne se folks ansigter: store øjne, da de så Jussi og så åbnede munden sig, da de så Peter og ét kæmpe stort spørgsmålstegn, da de så mig, hvem i alverden er hun så?

Men det er jo dagligdagen, der fylder mest, og her drejer det sig bare om at løse de opgaver, der er sammen med en chef, der ikke kun er berømt, men også er en stor personlighed med et endnu større drive, som samtidig er umådelig hensynsfuld overfor sine medarbejdere.

Hvad glæder du dig til i fremtiden sammen med Jussi?

Jeg tager ærlig talt én dag af gangen. Der sker så meget hver dag, så jeg kan næsten ikke forestille mig, hvor vi er om et år. Jeg er taknemmelig over at have været med i snart tre år – det er ufattelig, hvad der er sket i den tid.

Fortæl om de tre mest specielle oplevelser, du har haft sammen med Jussi.

Den der nede i Tyskland var sjov.

Og så kan jeg gode lide at opleve Jussi, når han møder sine læsere, f.eks. når han signerer bøger. Jeg fornemmer, at han får både energi og motivation af at møde dem, der læser, hvad han skriver.

Endelig bliver jeg ganske rørt over, hvor meget betænksomhed, man oplever ved sådanne arrangementer. Folk står længe i kø for at glæde én, de holder af med at få en signatur og en hilsen i en bog, de har købt som gave. Den omtanke og næstekærlighed jeg oplever i de stunder er helt speciel.

Hvad kan du selv lide at læse – bortset fra Jussis bøger?

Jeg har altid godt kunnet lide at læse krimier og thrillere, og så interesserer jeg mig meget for historie, især når det er set gennem menneskers oplevelser – så biografier er også på listen.

I forbindelse med mit interview med Elisabeth bad jeg hende viderebringe en hilsen til Jussi med tak for sidst i anledning af mit besøg hos ham i Allerød sammen med de andre bloggere samt mødet med ham på BogForum.

Samtidig kunne jeg ikke dy mig for også lige at stille ham et par spørgsmål.

Jussi:

Det var en enestående oplevelse at have dygtige læsere og dedikerede bloggere på besøg. Jeg anser bloggerne for at være fremtidens vigtigste anmeldere, hvor man får en kritik, der er tættere på læsergruppens normer og interesser end normalt, og hvor man på grund af sit frie valg ved at læse netop den blog, også bør kunne stole på bloggerens bedømmelse.

BogForum var i år overvældende. Måske FOR overvældende, ville nogen synes. Jeg kunne godt have nøjes med at se lidt mindre til mig selv og mere til de andre forfattere.

Fortæl om betydningen af at have ”en højre hånd” som Elisabeth.

Jussi:

Uden Elisabeth ville jeg aldrig kunne have den tætte og vigtige kontakt til mine læsere og forlag. Hun giver mig den klon af mig selv, som de fleste i mit sted dagligt kunne ønske sig.

Er du godt i gang med din næste bog om Afdeling Q?

Jussi:

Vær fortrøstningsfuld. Jeg ER i gang. Om jeg så også er GODT i gang, er en anden sag. Men det tror jeg.

KH Jussi

Tak Elisabeth, fordi jeg har måttet interviewe dig til min hjemmeside. Jeg glæder mig til at møde både dig og Jussi på Krimimessen i Horsens den 21. og 22. marts 2015.